EMNER

De kan diskutere alt... næsten

AALBORG:I går brugte den socialdemokratiske leder Helle Thorning-Schmidt meget energi på at understrege, hvor dejligt det er, at socialdemokraterne kan diskutere og være uenige, uden at det behøver at handle om alt mulig andet - underforstået fløjkrig. Og kongressen var da også ualmindeligt fredsommelig. Hun understregede direkte, at ’alle uanset familieforhold naturligvis er i deres gode ret - ja nærmest har pligt til - at sige hvad de mener fra talerstolen’. Replikken kunne kun ses som direkte henvendt til Frank Jensens kone, som havde sat et mindre skatteoprør igang på kongressen med et forslag om, at Socialdemokraterne arbejder for at indføre skat på salg af ejerboliger. Helle Thorning-Schmidts storsindede signal skal dog ikke tages alt for bogstaveligt. I selvsamme tale kom nemlig også en advarende pegefinger: - Vi skal undgå blottelser, hvor de (regeringen red.) kan angribe os. Med andre ord - vejen til sejr stiller store krav til os selv. Forstået som; I undergraver projektet, hvis I stiller alt for mange kreative forslag og spørgsmålstegn ved linjen. Nøjagtigt samme budskab har statsminister Anders Fogh Rasmussen dundret løs med på adskillige interne gruppemøder, når folketingsmedlemmerne har været lidt for langt fremme med liberale toner om brugerbetaling og skattelettelser. Udadtil er der dog ingen grænser for, hvor højt der er til loftet hos Venstre, for demokratiet bygger jo som bekendt på den frie debat. Eller hvad? At dømme efter realiteterne, kan det dog konstateres, at den frie demokratiske debat er blæst mere eller mindre midlertidigt til hjørnespark i landets to største partier, som i stedet har taget hul på en intens valgkamp. Det kom i weekenden til udtryk ved statsministerens usædvanligt skarpe udfald mod kommunernes brok og Socialdemokraternes uansvarlighed over for økonomien. Og omvendt kom det til udtryk på den socialdemokratiske kongres ved, at formanden havde meget mere travlt med at håne og kritisere Anders Fogh Rasmussen end med at fortælle om partiets eget politiske projekt. Og mere indirekte kom det til udtryk ved, at de rebelske nordjyder valgte at trække deres kontroversielle skatteforslag.