De kender krigens rædsler

Irakisk familie i Hjørring er ængstelige for nære familiemedlemmers skæbne

Militær 20. marts 2003 07:00

HJØRRING: Få kender krigens rædsler så godt som den kurdisk/irakiske familie Abdulla på Finlandsvej i Hjørring. Indtil familien efter en dramatisk flugt kom til Danmark for 11 år siden, kendte den kun til krig. Havde aldrig oplevet andet. Og det er ikke uden grund, familien nu sidder klistret til tv-skærmen, hvor den via parabol kan følge et utal af arabiske tv-kanaler, der alle har samme tema: Krigen mod Irak. Ægteparret Sardar Abdulla 47 år og hans 44-årige hustru Zinab Abbas har deres familie - hver seks søskende med deres familier - i området omkring Erbil i det nordlige Irak. Og det bekymrer virkelig parret, der nu har dansk statsborgerskab, at krigen måske kan ramme slægtningene. Hænderne bliver vredet og ansigtsudtrykket er ulykkeligt og alvorligt hos Zinab Abbas, da hun siger: - Det er frygteligt at sidde her i sikkerhed tusindvis af kilometer borte uden at kunne gøre andet end at følge med på tv-skærmen. Uafbrudt tænker jeg på vores familier. Jeg ved, de er på flugt, det har vi fået at vide, da vi sidst talte med dem i telefon for et par dage siden. De spørgsmål, jeg uafladeligt stiller mig selv, er: Hvor skal de bo? Hvad skal de spise? Hvordan skal de få tøj nok? Og værst af alt, spørger Zinab Abbas, vil Saddam Hussein angribe kurderne i det nordlige Irak med kemiske våben, inden amerikanerne og englænderne kommer? Familien ved, hvad den irakiske diktator kan finde på at gøre mod sine egne landsmænd. Det har de set og følt på egen krop i mere end 30 år. Sardar Abdulla, der har været kurdisk partisan, har på hospitaler i Iran været med til at behehandle de af sine landsmænd, der overlevede de kemiske angreb. - Det var ikke let, for vi havde ikke andre medikamenter end dem, der er i en førstehjælpskasse, siger Sardar. Vi har set befolkningen i hele landsbyer i det nordlige Irak udslettet efter angreb med kemiske og biologiske våben. Og den slags brænder sig fast på nethinden. - Saddam Hussein har altid øvet kort proces, med dem, der har stået ham i vejen. Derfor frygter vores familie i Irak ham mere, end de frygter præsident George Bush, fortæller Sardar Abdulla. Diktatoren - Saddam Hussein har i den tid, han har haft magten, haft en evne til selv i de sværeste situationer at finde en løsning for sig selv og sin familie. Derfor har han også kunnet løbe om hjørner med FNs våbeninspektører. Vi ved, at han har masser af våben og missiler gemt i bjergene i det nordlige Irak - og vi frygter, at de er rettet mod den kurdiske befolkning. Saddam Hussein har det med at hævne sig. Sardar Abdulla henviser i samme sekund til tv-skærmen, hvor et af de arabiske programmer netop fortæller om, hvordan Saddam hævner sig. Diktatoren er på besøg i en skole, hvor han bliver fotograferet med en lille dreng. Han henvender sig til den lille dreng og spørger forventningsfuldt: - Hvad vil din far sige til, at du er blevet fotograferet med mig? Drengen svarer Saddam Hussein: Min far vil spytte på billedet. Næste dag var hele familien udslettet. Der er en slående modsætning, da Sardar Abdulla slår over på den irakiske statskanal. Familiekanalen kan man næsten fristes til at kalde den. Eneste personer på skærmen er nemlig Saddam Hussein eller hans sønner i forskellige afskygninger - men kun i helteroller. Eneste gang, hvor ægteparret smiler under interviewet, er, da Saddam toner frem på skærmen iført en kurdisk nationaldragt. - Det viser propagandaen, når den værst, mener Sardar og Zinab. Frygt Det er ikke kun kurderne, der er i klemme, når krigen kommer. Ifølge en anden arabisk tv-kanal, har Saddam Hussein placeret en soldat i hvert eneste hjem i Bagdad, der har ordre til at skyde ethvert familiemedlem, der går uden for huset. Saddam frygter, at borgerne skal slutte op omkring invasionsstyrkerne. Efter mange års terrorregime tvivler diktatoren ifølge tv-kanalen på sine borgeres loyalitet. Hos familien Abdulla er de foretruke kanaler de kurdiske og det arabiske modstykke til CNN - Al Jazeera. Der er mange forskellige meninger om krigen på tv-kanalerne, men alle på nær den irakiske statskanal er enige om, at Saddam er en grum diktator. Flugten Det var også årsagen til, at Sardar Abdulla og Zinab Abbas tog flugten. Med to små børn og en højgravid Zanib gik det over bjergene på hesteryg fra landsby til landsby i kulde og ofte uden mad. Det var en hård tur, som familien tænker tilbage på med gru. Fire piger i alderen seks til 18 år - alle talende et klart og utvetydigt vendelbomål - følger i disse dage også med ængstelse udviklingen i hjemlandet. Kun den ældste, 18-årige Parwa Abdulla, kan huske lidt fra tiden i Irak. - De minder, jeg har, kommer lige som i flash, og det er ikke gode minder, fortæller Parwa, der ligesom sin øvrige familie frygter for familiemedlemmerne i Irak - onkler og tanter, fætre og kusiner - som de har kontakt med via breve og fotos. Mit højeste ønske er, at der bliver fred overalt i Irak - ja i hele verden - så alle kan få et godt liv, lyder det fra Parwa. Selv om familien nu er danske statsborgere og vil leve i Danmark, har Sardar Abdulla en drøm. Og det er at kunne besøge et frit Irak. - Jeg er 47 år - og har aldrig prøvet at opleve retfærdighed i mit fødeland. At opnå det en gang, er mit højeste ønske, understreger Sarder Abdulla. Før var vi omgivet af en utrolig smuk natur - det kunne have været et godt turistområde - men napalm og andre beskidte våben har ødelagt området: Bjergene græder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...