De knokler på havnen

Spektrums afrejsedato fra Thisted Havn nærmer sig. I forvejen var der meget at gøre på den gamle færge, men den hårde vinter har bragt en ny bunke projekter frem i lyset

Spektrum syder normalt af feststemte folk og pulserende elektronisk musik, men i disse dage hører man kun musik, når en af håndværkerne skruer op for et pophit på sin arbejdsradio. Spektrum har overvintret ved kajen i Thisted, inden det skal på togt i resten af Norden. I forvejen var der meget at gøre på den gamle storebæltsfærge, men den exceptionelt kolde vinter har sat fokus på en række hidtil ukendte problemer, som indehaverne er blevet tvunget til at udbedre. - Det har været fint og givtigt at prøve de ekstreme forhold, som vinteren har budt på, siger indehaver af Spektrum, Thomas Jørgensen. Som modvægt til de frostgrader Spektrum kommer til at opleve, når skibet drager længere nord på til Norge og Sverige, er der blevet installeret et nyt fyr på maskin-dækket. Samtidig er de store fadølstanke, der indtil nu har stået i den gamle skorsten, blevet fjernet for at gøre plads til en generator, der kan gøre Spektrum uafhængig af diverse havnebyers elforsyning. - Skibet skal fungere, så vi kan anløbe en havn i fire til fem uger uden at få noget fra dem, fastslår Thomas Jørgensen. Med det in mente har Spektrums ledelse renoveret den gamle vandtank på skibets maskindæk, der indeholder 26.000 liter vand, og som kan holde toiletter, håndvaske og opvaskemaskiner kørende under turen. Når Spektrum skal på togt, så tager den sit personale med. Derfor har en af udfordringerne været at lave kahytter til omkring 25.

Forsiden


Breaking
Her er alle de nye restriktioner, du skal kende
Luk