De Konservative er udanske

Som det er sædvane, skal De Konservative gøre sig vigtige på andres bekostning.

Først plæderer Charlotte Dyremose helt ensidigt for en fjernelse af topskatten, formodentlig fordi farmand Henning Dyremose som direktør for TDC havde et betragteligt provenu til udbetaling i vente, men det endte som bekendt med, at hun selv blev fjernet som skatteordfører for partiet. Hykleriet forstås, når man hører regeringen opfordre danskerne til angiveri i skattemæssig henseende - altså for sort arbejde. Taktikken går ud på at knægte det folkelige sammenhold ved at så splid i befolkningen og stille os til ansvar enkeltvis. Derved bliver vi svage og nemmere at have med at gøre. At taktikken er vellykket, bevidner statistiske oplysninger, der beretter om kraftigt stigende tendens for skattemæssigt angiveri. Man kan med rette konkludere, at den folkelige enhed og samhørighedsfølelse, vi oplevede under 2. Verdenskrig, er en saga blot. Og nu sidst, men ikke mindst, taler den konservative formand for forsvarsudvalget, Allan Niebuhr, om landsforræderi med direkte henvisning til Enhedslistens Asmaa, fordi hun mener, at modstanden mod de danske styrkers tilstedeværelse i Irak er helt berettiget og kan ses som utidig indblanding i en suveræn stats interne affærer. Det kan bl.a. begrundes i den generelt uoverstigelige forståelseskløft, der altid har eksisteret mellem arabiske muslimer og den vestlige verdens demokratier. På den hjemlige front tillader De Konservative og deres partnere i regeringen uden tøven, at den vigtige nøglepost som direktør for Danmarks Nationalbank er besat af den amerikanskorienterede jøde Nils Bernstein, der er uddannet som elektronikmekaniker. En sådan disposition tangerer forræderi mod vort fælles danske og kristne værdigrundlag. Frihedsgudinden er deres afgud. Tillige ses der stort på, at stærkt højreorienterede jødiske virksomheder nærmest har en monopollignende status, når det gælder salg af hospitalsartikler til vort offentligt finansierede sygehusvæsen.