Lokalpolitik

De konservative havde regnet med tre pladser i nyt byråd

Karsten Frederiksen var på et tidspunkt på valgaftenen helt isoleret. ARKIVFOTO:Henrik Louis

Karsten Frederiksen var på et tidspunkt på valgaftenen helt isoleret. ARKIVFOTO:Henrik Louis

BRØNDERSLEV:- På et tidspunkt så det ud til, at vi ville få tre pladser i det ny byråd, men det blev kun til én. Det beklagede formand for Den Konservative Vælgerforening i Brønderslev, direktør Søren Krog Jensen, på generalforsamlingen. - På et tidspunkt i valgkampen, mente vi endog at tre mandater var muligt at opnå. Blandt andet efter nogle positive vælgerundersøgelser, sagde Søren Krog Jensen. - Det gik som bekendt helt anderledes, og vi fik i mine øjne et rigtigt dårligt valg, såvel i Brønderslev Kommune som i de fleste andre kommuner i Nordjylland. - Det var dybt skuffende, og vi har efterfølgende prøvet at finde ud af, hvorfor det gik på denne måde. Søren Krog Jensen sagde, at der i hans øjne flere forskellige grunde til det dårlige resultat. Én af de vigtigste årsager var, at det nærmest blev til et præsidentvalg mellem Venstre og Socialdemokraterne. - Det betød, at alle andre partier faktisk forsvandt fra medierne, sagde Søren Krog Jensen, der mener, at der blev fokuseret på Venstre og Socialdemokraterne. - En anden årsag til vort dårlige valg kan være, at Dronninglunds byrådsmedlem ikke ønskede at genopstille og tidspunktet for hans beslutning gjorde det svært for de nye kandidater at nå at markere sig i vælgernes bevidsthed. - En tredje og mere håndgribelig årsag til, at vi kun fik ét mandat, var desværre vores valgforbund med Venstre og Dansk Folkeparti. Jeg tør næsten sige med 100 procent sikkerhed, at valgte gav Venstre et ekstra mandat på bekostning afDet Konservatiev Folkeparti. - Spørgsmålet er, om vi til næste valg skal lave et valgforbund med nogle andre partier. Vi skal i hvert fald have en diskussion om det inden næste valg, slog Søren Krog Jensen fast. Søren Krog Jensen påpegede, at Karsten Frederiksen personligt fik et overordentligt godt valg. Specielt i Brønderslev Kommune. - Desværre lykkedes det ikke Karsten Frederiksen at blive stemmemagnet iDronninglund Kommune, sagde Søren Krog Jensen, der glædede sig over, atKarsten Frederiksen bibeholder posten som formand for kommunens teknik- og miljøudvalg. -Det skete dog kun efter nogle lange og drøje forhandlinger på valgnatten, oplyste Søren Krog Jensen.