Ledelse

De konservative sjælekvaler

Det har sendt rystelser ind i det konservative bagland, at partitoppen er gået til kamp mod burkaer og moskeer. Nu ventes der i spænding på den kommende weekends landsråd, hvor næste skridt fra ledelsen vil vise, om ”burkatonen” er kommet for

Der er blevet sagt mange morsomheder om den konservative burkadans de seneste to uger på Christiansborg, og de fleste er enige om at udførelsen omkring burkaforbuddet fortjener bundkarakterer. I den konservative top spores da også en vis træthed over emnet, som man helst bare vil gøre til en lille parantes i et konservativt integrationsudspil, der indeholder så meget andet. Men sådan ser virkeligheden langt fra ud i store dele af det konservative bagland. Og det faktum, at udspillet overhovedet bliver diskuteret offentligt viser i sig selv, at der er tale om alt andet end en lille krusning. For De Konservative plejer at gøre som i erhvervslivet, hvor medarbejderne loyalt og uden indvendinger går i den retning, som direktøren har udstukket. Men ikke denne gang. 4 ud af 10 konservative kredsformænd erklærede sig til Berlingske lodret uenige i burkaforbuddet. Og mere end én frustreret græsrod har i de forløbne uger fattet pennen for at sætte ord på sin bekymring over partitoppens nyopfundne leflen for Dansk Folkeparti, indgrebet mod den personlige frihed og det som opfattes som et uklædeligt angreb på et muslimsk mindretal. Negativ melodi Én af kritikkerne er Rene Offersen, formand for De Konservative i København, som i denne uge valgte at gå ud offentligt og advare mod at føre negativ signalpolitik. Dråben for ham var, da den nyslåede integrationsordfører Naser Khader i denne uge kaldte det naivt, at Københavns Borgerrepræsentation havde godkendt opførelsen af en moské uden at kontrollere, hvor pengestrømmen til moskébyggeriet kom fra. Noget, som Rene Offersen tolkede som en opfordring til magtmisbrug, idet planlovgivningen på ingen måde beskæftiger sig med, hvordan et givent byggeri skal finansieres. - Først burka, og nu moské - det er, som om det kører videre på samme melodi, og vi er mange, der spørger os selv, hvad er det her udtryk for, siger Rene Offersen. Han skynder sig at understrege, at han skam er tilhænger af en restriktiv og stram udlændingepolitik, men: - De mennesker, vi giver ophold til, har vi en pligt til at være tolerante over for. Og derfor rammer det for mig nogle dybe ting og giver anledning til nogle spørgsmål, når man lige pludselig går så målrettet efter en minoritet med udenlandsk baggrund, som han siger. To strømninger Det vækker ikke stor overraskelse hos valgforsker, Hans Jørgen Nielsen, fra Københavns Universitet, at burkaforbuddet har slået revner ned i det konservative parti. - Burkaforbuddet kan godt appellere lidt til de meget traditionelle værdier som Gud, Konge og Fædreland, men det er i clinch med en helt grundfæstet frihedstradition. Troen på det frie valg er meget udtalt hos de konservative, hvor det nogle gang bliver helt ekstremt, som for eksempel Konservativ Ungdoms forslag om fri heroin, siger han. Det er da også fra Konservativ Ungdom (KU), at modstanden mod et burkaforbud har været mest højlydt, og KU’erne truede en overgang med at møde op til næste weekends landsråd iført burka. Ideen og hele tonen i forslaget tiltaler heller ikke de socialkonservative eller Frederiksbergkonservative. Det er her Per Stig Møller og Connie Hedegaard har deres fanskare og ord som borgerlig anstændighed får folk til at ranke ryggen. - De tror på en progressiv moderation, hvor man fornyr sig i en balance mellem det liberale og staten. Her er ideen om et burkaforbud langt fra den balance, siger Hans Jørgen Nielsen. Det betyder dog på ingen fra, at der nu igen er fløjkrig hos De Konservative, men rystelserne er så kraftige, at ledelsen helt uhørt bliver udfordret. Formandskamp Hovedbestyrelsesmedlem Peter Norsk har valgt at gå så drastisk til værks med sin kritik, at han på næste weekends Landsråd stiller op mod Lene Espersen som partiets formand. - Jeg er ikke så dum at tro, at jeg kan slå hende, men jeg stiller op for at protestere mod, at partiledelsen med burkaudspillet har taget så kraftig en kursændring, at det kræver et meget kraftigt svar. Vi skal ikke være et Dansk Folkeparti version 2, og det er det her, siger Peter Norsk, som med opstillingen sætter 35 års medlemskab med adskillige tillidsposter over styr, velvidende at han fremover vil være frosset ude af det gode selskab. Han føler bare dybt nede, at den konservative sjæl er i fare alene på grund af tonen i udlændingeudspillet, som udover burkaforbuddet også vil sende muslimske mandschauvinister på demokratiseringsophold på højskoler, forbyde bederum på skolerne og kortlægge livsstilssygdomme blandt etniske minoriteter blandt andet. -Det er en tone, der siger dem og os, og som går ud på, at vi skal kontrollere deres tankegang, men det kan man altså ikke. Den form for sindelagskontrol er nærmest fascistisk eller kommunistisk. Under Bendt Bendtsen var der generel enighed om, at vi skulle holde os fra Dansk Folkepartis værdier og ikke benytte det muslimske mindretal til at profilere os på. Den konsensus er brudt med det her udspil, siger han. Lænkerne frem I Konservativ Ungdom har det skabt ærgrelse, at Peter Norsk stiller op mod Lene Espersen, selvom de unge fuldt ud deler hans synspunkter. - Vi har en vindersag i den frihedsorienterede del af partiet, fordi et flertal i baglandet er enige i, at burkaforbud er noget vås. Men i stedet vil 90 procent nu stemme på Lene, og Peter vil ende med at tale til max 10 procent. Mange vil nu holde sig fra at gå på talerstolen og kritisere udspillet, fordi det vil blive opfattet som kritik af Lene, og det fjerner fokus fra den reelle politiske uenighed, siger formand for KU Rune Kristensen. Selvom der arbejdes hårdt i den konservative inderkreds på at udstille Peter Norsk som en enkeltstående forsmået partisoldat, der aldrig har opnået valg, en slags storbytosse for hvem det pludselig har slået klik, så kan han altså vise sig at være Lene Espersens redning. For fremover kan partitoppen altid henvise til hendes overvældende sejr på landsrådet med et ‘ nu kan vi lægge kritikken bag os, nu skal der kigges fremad, Alligevel har den offentlige kritik givetvis også sat sig sine spor i ledelsen, som må erkende, at de har skudt sig så eftertrykkeligt i fode, at ikke engang Bendt Bendtsen med nypudset jagtgevær kunne have gjort det bedre. Skaden er sket, så Lene Espersen vil fastholde sit ønske om et forbud i debatten, men i hendes Landsrådstale skal hun gerne ramme de konservative værdier så præcist, at både KU, Peter Norsk og resten af de delegerede for ro i sjælen,