De korrekte oplysninger - en gang til

Jammerbugt 20. marts 2007 05:00

SKOLEDEBAT: Mogens Gade udtaler i sit svar til mig, at jeg har anfægtet hans troværdighed. Forbløffende! Derved drejer han lige sagen 180 grader! For det var altså rent faktisk borgmesteren, der hævdede at jeg fremkom med ukorrekte oplysninger. I Mogens Gades lange læserbrev taler han om alt mulig andet end det, jeg har fokus på. Så for klarheds skyld vil jeg gentage, hvad jeg sagde på kommunalbestyrelsesmødet, nemlig: Den enkelte lærer i Jammerbugt Kommune underviser mere end gennemsnitligt for landet. Derved bliver der ikke så megen tid til det, der kaldes anden skoletid. Områder, hvor Jammerbugt Kommune ligger under gennemsnit, er kurser og uddannelse, prøver og censur, skole-hjem-samarbejde, møder og samarbejde med andre, tilsyn - også med edb - og pædagogisk-administrative opgaver. Dette er fakta, hentet direkte ud af KL’s rapport. Om Mogens Gade så vil benægte fakta, ved jeg ikke. Men egentlig synes jeg, at Mogens Gade burde trække sin anklage om mine ukorrekte påstande tilbage.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...