De ligger lige i vinden

Finn Grøn peger ned i lavningen bag sit hus i Himmerlandsbyen. Dér blæser det nok til en vindmølle. Den økologiske by ved Aarestrup ligger nemlig i en vindtragt

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Alt er økologisk, muslingeskaller ligger fortrinligt på tage og isolerer godt under huse.

Vindmåleren siger ni meter vind. Det skal nok passe, for det bider uden for huset på adressen, Himmerlandsbyen 15, hvor Finn Grøn Nielsen og hustru har bygget deres drømmehus. Vinden suser bidende i det tidlige forår efter den hårde vinter fra sydøst. Målingen er upålidelig, men i gennemsnit skal det nok blæse 5,5 meter i sekundet. Drømmen Drømmen er at blive selvforsynende med energi, men især Marianne ser nødigt, at de kapper navlestrengen til det offentlige net. De to er i pensionsalderen og har brugt to år af deres liv på at opføre deres bjælkehus med muslingeskaller i bunden, finsk masseovn midt i stuen og en kinesisk vacuumsolfanger på taget. Plads Allerede for to år siden, da de begyndte at bygge, søgte de kommunen om tilladelse til at opstille en vindmølle. Der er nemlig slet ikke plads til en husstandsmølle, som de godt må have, bare den ligger inden for byggefeltet. Men der kan ikke både været et hus og en mølle på feltet, som er på 20 gange 20 meter, og nu er projektet vokset. Regler Hele Himmerlandsbyen skal have vindenergi. Og det er vokset yderligere end de oprindeligt tre-fire vindmøller, som beboerne regnede med kunne gøre dem uafhængig af den offentlige strøm. Nu spekulerer de i en stor mølle, som kan producere 80.000 kilowatt. - Der er kommet ny regler, så det kan lade sig gøre, forklarer Finn. Investeringen er på godt 400.000 kroner og der vil blive strøm nok til flere end dem selv. Visionen Alligevel vil de opstille en vindmølle bag huset, hvis kommunen ellers vil give tilladelsen. - Vi vil gerne have en demonstrationsmølle, som kan levere strøm til fælleshuset. Iøvrigt det eneste i byen med et lige husnummer. Meningen er langt fra at vende tilbage til fortidens lavteknologi. - Vi skal være selvforsynende i størst mulig grad og udnytte alle moderne tekniske faciliteter, som giver vores økologi styrke og fremtid, er visionen. Hvis Oprindelig var tanken, at Himmerlandsbyen skulle have sit eget elnet, men tanken er opgivet igen. Nu går planerne på at producere elektricitet til det offentlige net og trække på det, når Himmerlandsbyen ikke selv producerer nok. Men helt opgivet tanken har de ikke. For hvis hvert hus havde sit eget batterilager og verden i det hele taget var forbundet, kunne det være med til at fordele energien fra områder med overskud. For det blæser jo altid ét eller andet sted i verden. Selvforsynende I dag er ægteparrets drømmehus stort set færdigt udvendig. De første af mange lag linolie er smurt på bjælkerne, men inde mangler stadig en del. To lag brædder skal give den nødvendige brandsikring, og udenfor vil den tidligere landmand have pløjet, så Himmerlandsbyen kan nå et andet mål, at blive selvforsynende med grønsager og korn. Meget tid til andet end at bygge, har der ikke været. - Vi har købt sommerhus i Sverige, men vi har kun været der fire gange, mens vi har bygget, forklarer Finns kone. Landsbyrådet har bevilget 45.000 kroner i støtte til Himmerlandsbyens vindmølle, men op er den altså ikke kommet endnu.