Hestesport

De lod bilen stå i tre timer

70-75 borgere gik den på blå rute i Sindals nye naturstisystem

SINDAL:De fleste voksne kender udtrykket at holde blå mandag, men for et par dage siden var der 70 - 75 mennesker fortrinsvis i den modne alder, som holdt blå lørdag. Dog i en helt anden betydning, idet de travede seks kilometer på den blå rute som en officiel markering af, at der er åbnet tre nye vandre- og naturstier. Faktisk har stierne været færdige siden jul, og ifølge planlægger Lars Vandkjær bruges de flittigt. Borgmester Søren Risager (V) gav følgende ord med på vejen ved åbningen: - Der er ikke ret mange kommuner, der har så flot en natur som vores. Gennem de seneste 10 år har vi fået langt flere turister og vi har fået springvand. Efterhån-den er der mange, der har fået øjnene op for at der er mange gode oplevelse at hente i naturen. Derfor er det godt, at vi nu har få startet op med at lave travestier. De overraskende mange mennesker satte sig derefter i bevægelse fra pladsen foran Sindal Bibliotek og som en lang slange bevægelse sig gennem Oremoseparken og ud mod Slotved Skov, hvor naturvejleder Torben Stæhr, Nordjyllands Statsskovdistrikt fortalte om naturen netop nu i skoven. Turen havde vendepunkt ved den gamle præstegård, hvor provst Ole Dybro bød på en forfriskning inden turen gik tilbage mod byens centrum. Den blå rute på seks km. kaldes Skovstien, mens den lange rute hele vejen omkring byen på 10 km. kaldes Soldalstien. Det er ruten med røde markeringspæle. Endelig er der en kort rute, som bl. a. campister ved Sindal Camping kan benytte, nemlig den grønne sti, Ulstedbostien på 3 km.