- De må tænke, hvad de vil

63-årige Kjell Lodal Mikkelsen fortæller om, hvad der fik ham til at stille op i X Factor.

Kjell har hvert år fuldt med i X Factor sammen med sin kone Anni. For halvandet år siden spurgte Anni ham om, om han selv kunne tænke sig at være med. På det tidspunkt sagde han nej. - Men denne gang, hvor vi sad og snakkede om det igen, sad jeg derhjemme bag ved computeren, og så tænkte jeg: "Skide være med det, nu melder jeg mig til", siger Kjell med et smil. - Det var sådan for at prøve sig selv - for at se, om man stadig kunne huske noget af det, man har lavet gennem, ja, et helt liv, tilføjer han. Og det kunne han. Det var en stolt Anni, der stod bag ved scenen og ventede sammen med deres ældste barnebarn og Kjells søn fra et tidligere ægteskab. Synger blandt teenagere Den 63-årige sanger er ligeglad med, hvad andre tænker, når han stiller sig op med rystende hænder og synger blandt deltagere ned til 15 år. - Jamen, de må tænke, hvad de vil. Jeg ved, at jeg godt kan gå ind og fyre den af, siger han. Når spørgsmålet faldet på, hvad der videre skal ske med musikken, hvad hans forventninger er og så videre lyder det tilbagevendende svar: - Det har været sjovt indtil videre. Så må vi se, hvad der kommer og så tage den derfra. Du kan se om Kjell fra Brovst synger sig videre i X Factor i aften klokken 20.