Kunst

De maler på hver sin måde

De mødtes til folkedans og fandt et fællesskab i kunsten

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Skal nissen flytte med som en arv eller?

TRØDERUP/TÅRS:To gange har jeg været ude at besøge Inge Nielsen i Trøderup nær Stenhøj, og hver gang har hun flyttet huset. I sidste uge kørte jeg igen galt, og kom ned af en grusvej så lang, at jeg troede, jeg var ved at være i Himmerland. Men Inge påstår, hun har boet på samme adresse i årtier, og det må man jo så tro på. På den anden side, så havde den pragtfulde udsigt ikke ændret sig, og gæstfriheden var også den samme. Vi fik ikke blot koldt, velsmagende vand fra egen brønd, øverst i kanden flød de smukkeste blålilla blomster, hjulkroner, for at give dels smag og dels være smagfulde. Sonja fra Tårs Og Inge har besøg. Veninden udi kunsten Sonja Breuner fra Tårs er kommet for en dobbeltsamtale med NORDJYSKE om det at have et liv med streger og farver. Inge: - Jeg er meget til akvareller, hvor jeg bruger metoden lag på lag, i meget tynde lag, så jeg til sidst præcis får den farve, jeg ønsker. Og jeg er også begyndt at gå til croquis i Hjørring, og er vældig glad for disse antydede streger i tusch. Men ellers maler jeg ofte i tredelinger med små historier om det liv, der kan være en dans på roser. Netop dans har en stor plads i Inges liv. Folkedans. Og i den forbindelse bringer vi en efterlysning: - Min mand kan ikke rigtigt klare at danse mere. Så jeg søger en mand på omkring 180 cm høj til partner - og han må gerne være ung og rig. Nej, det må du altså ikke skrive, siger Inge med et grin, og ser hen på Sonja. De to mødte faktisk hinanden til folkedans, og fandt ud af, at de havde kunsten til fælles. Sonja: - Jeg var keramiker med egen butik i 22 år, men så sadlede jeg om for 10 år siden for derefter at gå fire år på Aalborg Kunstskole. I begyndelsen brugte jeg mest pensel, men nu er det spartlen, jeg bruger. Ud over portrætter maler jeg især dyr i alle afskygninger. Inge: Ja, véd du hvad, Sonja, vi har jo netop naturens motiver til fælles, selv om vi udtrykker os på hver vores måde. Det er rigtigt, og efter et langt liv som skolelærer i Frederikshavn, bruges tiden nu på at kombinere hverdagen ind i motiver om naturen og eventyret, når hun maler Vendsyssels egne og glemte kroge. Og så er der også nogle børnebørn, der skal besøges, og: -Kan vi ikke vente med at mødes, for jeg er på Læsø i næste uge. Eller også er der det årlige ophold på Snoghøj Højskole, eller en udstilling der skal hænges op. Historien skal også passes, og som Inge siger, så har alle genstande i atleriet en historie bortset fra to stole. Historien går også igen i nogle af billederne hvor dilemmaet er, om hvad vi skal videregive til næste generation, eller undlade at prakke dem på. Hvor meget skal nissen flytte med? Kvinden fra Amager Og så er der altså lige en helt tredje dimension i Inges virketrang. Kvinden fra Kastrup på Amager, men nu boende på fyrretyvende år i Vendsyssel, har en sidegren; hun har leveret en masse tegneseriestriber til Sindal Avis om den stolte kvinde Marys hverdagsliv - og de er på vendelbomålet, og flere vil følge. En børnebog med egen tekst og tegninger er også på vej. Veninden Sonja har også sit at se til: Sonja: - I de senere år har jeg rejst meget. Brasilien og Amazonas, Kina, Afrika, Indien, Finland blandt andet og jeg har haft en masse udstillinger på steder som Hjørring Kunstmuseum, Jerslev, påskeudstillingen på Brønderslev Gymnasium, Kirsten Kjærs Museum i Hanherred, Kemi i Finland og i Buderupholm Ødekirke. Desuden er jeg med i kunstnergruppen ¿Regnbuen¿, hvor vi er otte fra Himmerland og Vendsyssel. Det er blevet tid til at overlade frokosten til veninderne, og prøve at finde bilen. For hvad nu hvis huset igen har flyttet sig? Nå, gudskelov, den står hvor jeg parkerede den midt på den smukke gårdsplads.