Fodbold

De mindste i boldaktion på græs

Småfolk på ivrig boldjagt i Valsgaard. Privatfoto

Småfolk på ivrig boldjagt i Valsgaard. Privatfoto

{ VALSGAARD: I strid blæst kæmpede ihærdige repræsentanter for årgang 00, 01, 02 og 03 forleden om bolden på Valsgaards fine boldbaner. Mariagerfjord Turneringen, som den lille fodboldturnering for fire-syvårige drenge og piger efterhånden kaldes i folkemunde, trak denne gang 24 hold til start. De deltagende hold fra Valsgaard, Hadsund, Rosendal, Hobro, Mariager, Doense/Vebbestrup og ROV dystede i puljer og spillede sammenlagt 54 kampe på de fire baner. Børnene blev sædvanen tro bakket godt op af forældrene, som undervejs blev trakteret med kaffe og kage. Børnene forfriskede sig med frugt og saft, og bagefter kunne de forblæste spillere nyde en belønnnigs-is.