De mindste kræver god plads

Det handler om enheder så små, at de knapt kan kaldes mikroskopiske, når forskere, firmaer og studerende arbejder med nanoteknologi. Alligevel kræver arbejdet god plads - og det kan Institut for Fysik og Nanoteknologi ved Aalborg Universitet (AAU) se frem til at få.

Søren Beukel Bak
Til dag­lig hed­der den pind­svi­net, men det of­fi­ci­el­le navn er STM. Ap­pa­ra­tu­ret gør det mu­ligt at se ting på atom­art ni­veau, for­kla­rer Thomas Kjær Niel­sen. FOTO: GRE­TE DAHL
Naturvidenskab 23. august 2007 00:47

Til nytår får instituttet, der holder til på Skjernvej i Aalborg Øst, dobbelt så meget albueplads. Onsdag holdt håndværkere, bygherren S. Enggaard og universitetet rejsegilde på udvidelsen, der længe har været tiltrængt. I dag holder de studerende eksempelvis til på Langagervej et par hundrede meter borte, mens det tilhørende maskinværksted ligger halvanden kilometer væk. Efter nytår bliver det hele samlet. Med udvidelsen når bygningen op på 6800 kvadratmeter, og det sikrer også, at nordjyske firmaer, der anvender faciliteterne, fortsat kan have kontorplads på adressen. Effektiv rensning At meget små enheder kræver så god plads har en logisk forklaring. Den giver Thomas Kjær Nielsen, der er leder af Center for anvendelse af Nanoteknologi, gerne: - De enheder, vi arbejder med, er helt ned i atomar størrelse og dermed så små, at man ikke se dem med det blotte øje. Samtidig kan støvpartikler ødelægge arbejdet, for i almindelig luft er der rundt regnet en million støvpartikler pr. kubikfod. Derfor har vi brug for at rense luften, så vi kan arbejde i renrum. Renset bliver den så, endda så grundigt, at der kun er mellem 10 og 100 støvpartikler pr. kubikfod. Bygningen på Skjernvej rummer 1000 kvadratmeter renrum, hvor luften skiftes 100-200 gange i timen. Hver gang tilføres 20 procent ren luft - og det alene svarer til 11 kubikmeter i sekundet. Den slags kræver kraftigt maskineri. Det samme gør vandforsyningen. Almindeligt kildevand er ikke godt nok, uanset den høje kvalitet i Aalborg. Det skal også renses før brug - og igen bagefter. Den del, der har været brugt i forsøg, bliver slet ikke ledt i kloakken, men i stedet samlet i tanke og sendt til Kommunekemi. Trods den uhyre beskedne størrelse er det faktisk muligt at se nanopartiklerne ved hjælp af kraftige elektronmikroskoper eller en såkaldt STM, populært kaldet pindsvinet. Den ligner noget, som Jules Verne eller Georg Gearløs har opfundet - men den gør det muligt at se meget små ting. Foruden de 1000 kvadratmeter renrum rummer lokalerne på Skjernvej yderligere godt 1000 kvadratmeter laboratorier. Renrummene er sammen med faciliteter på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby de største af sin art i Danmark. De kom til Aalborg, da grundlæggeren af firmaet Nano Nord, Ole Jensen, fandt dem brugt i England. Universitetet og firmaet slog halv skade om opbygningen, men også andre firmaer lejer sig ind. Faciliteterne i Aalborg giver plads til mange eksperimenter og forsøg med nanoteknologi. Men arbejdet i laboratorierne er ikke den eneste store udfordring - at gå fra vellykket prototype til effektiv brug i produktion kan være en lige så stor eller nogle gange endnu større opgave: - Atomer vil ikke sidde sammen som børn. Måske kan man få dem til at gøre det én gang i laboratoriet, men det er en helt anden sag at gøre det 50.000 gange. For at være brugbar skal processerne kunne følge med moderne produktionslinjer, forklarer Thomas Kjær Nielsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...