Dokkedal

De muntre jernbanebisser holder åbent hus

DOKKEDAL:Fra lørdag formiddag og til og med næste søndag er der åbnet i den gamle remise i Dokkedal. Et frivilligt mandskab på 16 mænd og kvinder hygger sig hele året med at reparere gamle redskaber og maskiner og holde liv i værkstedet fra 1937. Nu er tiden kommet til at vise frem og fortælle for et størrre publikum. Lige nu og et par år frem er en af de store opgaver at renovere to gamle lokomotiver, så de en dag kan køre turister rundt på en lille smalsporet bane i Nationalparken Lille Vildmose. Kun hjul og understel på det ene lokomotiv er kommet på plads, mens motoren på det andet er ved at være befriet for rust.