De musikalske græsrødder spiller

Der er amatøraften på Sysseltinget i Hjørring lørdag aften, hvor alle musikalske græsrødder er velkomne. arkivfoto: kurt bering
Musik 1. december 2007 05:00

HJØRRING: Lørdag går forskellige amatørbands på scenen på Sysseltinget i Hjørring. Genren er alt fra blød pop til tung metal. Hvis man vil lytte til Hjørrings musikalske græsrødder, er det her, det sker. No Containers amatøraftener på Sysseltinget hedder No Container Rocks og afholdes første lørdag i måneden september til maj. No Container Rocks er en aften, hvor alle interesserede amatørbands får mulighed for at spille deres musik uanset genre. For at deltage kræver det ikke, at man skal kunne spille 15 sange og er verdensmester på sit instrument. Alle er velkomne, også selv om man kun har to sange på repertoiret og kun er sig selv og sin guitar.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...