Arden

De øksehuggende skovmænd med barkede næver

Mange mosefestgæster overværede dysten på toptunede motorsave, skarpslebne økser og adræt pæleklatring

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Erik Hansen - her med økse - er også ferm med motorsaven, selv om han slet ikke er en rigtig skovmand. Foto: Grete Dahl

ARDEN:- Pokkers, at jeg ikke kunne stille op på Dyrehavsbakken i april. Nu vinder det gamle fjols jo mesterskabet, gnækker Preben Palsgaard, formand for Rold Skovklub med påtaget fortrydelighed - og nikker i retning af Jens Johansen. Og ganske rigtigt. En times tid senere kan formandskollegaen fra Stevns Lumberjack Club hæve pokalen som synligt tegn på den hæderfulde titel af danmarksmester i skovhugning - under gensidige drillerier. - Men tag endelig ikke fejl. I hvilken anden konkurrence kan du finde på at slibe din værste modstanders økse? Eller låne ham din motorsav, hvis din egen ikke kan starte, spørger Preben Palsgaard retorisk. Og således har de to formænd i en snes år rivaliseret med et glimt i øjet og gjort sit til, at den dybe, stille ro ikke ubetinget sænker sig over skoven i Rold. I går dystede de to brølestærke skovmænd sammen med en lille snes andre - hovedsagelig - skovfolk på pladsen bag Rold Skov Savværk, hvor Arden Borgerforening drosler op for Mosefesten. Og formandsduoen delte med glubende appetit løs af første- og andenpladser i enkelt-dicipliner som masteklatring, underhåndshugning og langsavning, hvor nummer et, to og tre får hængt medaljer om halsen. Som forsvarende dansk og nordisk mester havde Preben Palsgaard nok genvundet sin danske titel, hvis ikke den lokale skovløber havde måttet afstå fra at deltage i første DM-afdeling på Dyrehavsbakkens scene i april. Han imponerede hørligt det de over 100 Mosefest-publikummer, da han på bare 24 sekunder gennemhuggede en opretstående, 30 centimeter tyk granstamme. Hvorimod den adræte kunst at suse op ad en skråtstående træstamme med slukket motorsav - starte saven og skære den yderst skive træ af - returnere ad stammen i fuldt løb - springe ned og løbe tilbage og klappe den let afskårne stamme - ubetinget er en diciplin, familien Hansen fra Lillevej i Arden mestrer. Her overgåes skovmandsstyrke af balanceløb fra en smidig elforsyningsmand - og ved HEF om ikke de gode gener tapløber i sønnen Nichlas årer. Far og søn blev i nævnt rækkefølge nummer et og to i opstacle pole, som diciplinen hedder. - Og jeg vandt i øvrigt på Bakken, hvor jeg på 6,18 sekunder skar tre skiver af en vandretliggende stamme med motorsav, fremhæver Erik hansne stolt. Og sådan bærer skovklubberne i det hele taget et vist, familiært præg. - Jo, på en måde er vi som en stor familie, når vi eksempelvis mødes til klubaftener, træningsaftener, rejser til venskabsklubben i Norge og til stævner, medgiver Henrik Palsgaard - bror til formanden. Lidt senere triumferer Lasse Palsgaard, søn af Henrik, ved at tage B-titlen i enkeltmand-langsav. Også andre mænd af rette, barkede støbning formår at håndtere skovens redskaber - uden selv at arbejde derude. Men så hjælper utvivlsomt at hedde Skov til efternavn, som smede-Kim gør. Han har gennem fire år øvet sig i øksekast, og belønningen falder, da den tveæggede kasteøkse gennemhuller ”tyrens øje” - identisk med bagenden af en dåseøl, som sprutter fornøjet over fuldtræfferen. - Det kræver megen træning at kunne begå sig i det her, betror Kim Skov, inden han gasser op på sin tunede motorsav. Som var de overtændte boksere på en svær opgave tuner enkelte saven så hårdt, at den nægter at starte. Men så bider man flovmanden i sig og låner hos konkurrenten - selvsagt ikke uden at lægge ryg til beske bemærkninger. Enkelte kvinder som tidligere formand Anna Sofie ”Fie” Boelt har meldt sig under skovmands faner. - Men man må kunne klare en del røg i det mandsdominerede miljø - og helst give igen af samme mønt. Feminister har ikke nogen store fremtid i klubben, erkender hun. Og selv om uheldene angiveligt er få, afstår dagens speaker Claus Guldbæk fra at svinge øksen. For fem år siden under en dyst i stående hug smuttede øksen og flækkede skinnebenet. Men det var et rent hug. Det gjorde først ondt, da de bagefter skulle sy benet sammen inde fra, beroliger han.