EMNER

De polske turister

Kontroludvalget blev nedsat efter en pinlig spionaffære

Det er især venstrefløjen, der har været efter de danske efterretningstjenester. I 80'erne førte SF'eren Jens Toft en utrættelig kamp for mere kontrol med skæg og blå briller. Årtiet bød på flere dårlige sager, som gav ideen med parlamentarisk kontrol vind i sejlene. Hos PET var det sagen om den ulovlige registrering af socialdemokrater og folk i fredsbevægelsen, som gav genlyd. Det var dog Forsvarets Efterretningstjeneste, som leverede dråben, der fik bægeret til at flyde over. I april 1987 blev to danskere anholdt i Polen, mens de var i gang med at tage billeder af polske forsvarsinstallationer. De blev anklaget for spionage, men i Danmark benægtede udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og FE , at de to var spioner. Forklaringen var, at de bare var helt almindelige turister, men i befolkning lød det lidt hult, da danskerne stod frem på polsk tv og indrømmede alt. De to blev idømt syv og ni års fængsel. Statsminister Poul Schlüter indrømmede på et møde i Udenrigspolitisk Nævn, at de to var spioner, men i offentligheden fastholdt regeringen turisthistorien. Samtidig satte man en indsamling i gang for at få de to hjem. Den endte med, at Polen sagde ja til at løslade spionerne mod en kaution på 3,5 millioner kroner indtil deres sag skulle for en appelret. Hvem der betalte pengene er stadig usikkert, men de to spinoner kom hjem, og ikke overraskende tog de ikke tilbage, da de blev indkaldt til afsoning i februar 1988. Samme måned fremsatte SF på baggrund af sagen et beslutningsforslag om et parlamentarisk kontroludvalg. Forslaget blev aldrig færdigbehandlet, da Poul Schlüter udskrev valg, men efter valget tog den borgerlige regering selv sagen op, og lavede loven om Kontroludvalget, som gælder i dag. Uffe Ellemann-Jensen fastholdt i øvrigt turisthistorien indtil for få år siden, hvor han i sin erindringsbog skriver, at de to naturligvis var spioner.