De rådne grises far

Christian Lemmerz, kunstner og en af de "unge vilde" kunstnere fra 1980'erne, fylder i dag 50 år.

Christian lemmers - 50 år i dag.

Christian lemmers - 50 år i dag.

Selv vilde unge provoer bliver ældre. Det må den kontroversielle billed- og installationskunstner Christian Lemmerz sande, men uden at have tabt bidet. Den tysk-danske kunstner blev i 1994 danmarkskendt langt uden for kunstkredse for sine sammensyede rådnende grisekroppe på Esbjerg Kunstmuseum. De stinkende kroppes stærkt visuelle forfald fik både Fremskridtspartiet og husmorforeningerne op at køre. Sammen med bl.a. kunstnerne Claus Carstensen og Michael Kvium var Lemmerz kernen i generationen, der slog igennem i 1980'erne under navnet "De Unge Vilde". De var kendetegnet ved uhæmmet anvendelse af sære materialer og brug af store følelser, parret med ironisk afstand og stærk bevidsthed om massekulturelle referencer. En typisk Lemmerz er hans molesterede kvindekroppe udført i kysk hvid marmor. Sansen for et dragende match mellem død og forfald tilsat et skud sort humor har sikret ham masser af omtale - og priser. Det startede ellers så nydeligt for den tyske direktørsøn Lemmerz med en uddannelse på en jesuiterskole. Men kunsten løb af med ham. Lemmerz blev uddannet som billedhugger 1978-82 i Italien. I 1983 blev han optaget på kunstakademiet i København, hvor han afsluttede fem år senere. Allerede i 1981 stiftede han imidlertid sammen med bl.a. Michael Kvium og Erik A. Frandsen værkstedet Værst. Siden har han lavet et utal af udstillinger samt performances. Dertil kommer film bl.a. sammen med kollegaen Kvium den otte timers maratonvideo "The Wake" i 2000 med afsæt i James Joyce. Fra maj kan Lemmerz ses på en ny stor udstilling på Statens Museum for Kunst. Lemmerz kalder den fællesmenneskelige underbevidsthed for hans idébank, og han har sagt, at det farlige er, når folk fornægter, at de styres af irrationelle kræfter. Lemmerz er også leveringsdygtig i gode citater som: "Selv yoghurt har en kultur, men det har bare intet med kunst at gøre". I den mest billedforbrugende epoke i verdenshistorien er billedkunstnerne ifølge Christian Lemmerz paradoksalt nok de eneste, der ikke har fået sat deres præg på udviklingen. I stedet er de overhalet af medier, reklamebureauer og filmfolk, mener Lemmerz. Han formår dog selv gang på gang med succes at trænge gennem billedstormen og få offentligheden i tale. /ritzau/