EMNER

De Radikale er blevet et græsrodsparti

Danmark nærmer sig det engelske topartisystem, mener Marianne Jelved, der vil give De Radikale indflydelsen tilbage gennem græsrodsarbejde

KØBENHAVN:Partileder Marianne Jelved er i den – for De Radikale – paradoksale situation, at partiet er større end i 30 år, men længere væk fra magten end nogensinde. Det ser dog ikke ud til at tynge den ubestridte leder af partiet, som nærmest har opnået kultstatus med håndtaske og valgsejr. - Under de givne omstændigheder er det en succes. Vi nærmer os en situation, der ligner det topartisystem, de har i England, så det er en styrke, at vi har fået øget mandattallet. Det underbygger Det Radikale Venstres forsøg på at skabe et alternativ til det herskende flertal. Vi får støtte til de synspunkter, vi har, og da det er synlige og kontroversielle synspunkter, betragter jeg det som en meget stor sejr, at vi har fået 17 mandater, fortæller Marianne Jelved på kontoret på Christiansborg. Hun fremhæver, at De Radikale i valgkampen gjorde meget ud af at tale om grundliggende retsprincipper blandt andet i forbindelse med udlændingediskussionen. Det og så ønsket om velfærdsreformer ser Marianne Jelved som partiets styrke i den seneste valgkamp. - Tingene hænger mægtig godt sammen inde i hovederne på os. Ved at fastholde de her principper og temaer samtidig med, at vi går ind og siger, hvilke ændringer der skal til for at bevare et godt velfærdssamfund, giver en særlig radikal profil. Nye veje Med det faste flertal mellem regeringen og Dansk Folkeparti oplever Marianne Jelved en hverdag, hvor der ikke ofte er bud efter De Radikale. - I gamle dage havde vi mindretalsregeringer, der var langt mere afhængige af de andre partier, og derfor gjorde ministrene sig langt mere umage. Det behøver man ikke på samme måde, når man har flertallet på plads, siger hun. Konsekvensen af den nye rolle er, at De Radikale går nye veje for at få indflydelse. - Vi laver politik på en anden måde. De 17 mandater er en tilkendegivelse af, at der sker noget i Det Radikale Venstre. Vi går ud i landet og diskuterer politik ud fra nogle overordnede målsætninger. Det er græsrodsarbejde i en eller anden forstand. Vi skal ud og snakke med dem, der ved noget, så vi bliver inspireret og udvikler svar, fortæller hun. Den strategi har også en anden fordel, mener Marianne Jelved. Hun ser turene rundt i landet som en glimrende måde at give eksperterne ejerskab til den radikale politik. - Vi skaber politik i dialog med de mennesker, der har viden på de områder, som vi er optaget af. Dermed skaber vi netværk og alliancepartnere og får en skov af ambassadører for vores politik på forskellige områder, siger Marianne Jelved, som kalder processen "meget givende". Ideerne bliver så fremsat som beslutningsforslag i Folketinget, og selvom de ikke bliver vedtaget, så håber Marianne Jelved, at nogle af dem alligevel bliver taget op. Forholdet til S Imens De Radikale får nye ideer og skærper profilen, bliver forholdet til Socialdemokraterne nedtonet. I baglandet er der et klart ønske om at give helt slip på den gamle regeringspartner, men det er Marianne Jelved ikke klar til, selvom det er med en vis tøven, at hun svarer på spørgsmålet om forholdet mellem de to partier.. - Vi synes, de skal have en chance. Det var modigt gjort af Helle Thorning-Schmidt at stille op som formandskandidat. Det mod har vi stor respekt for, så derfor vil vi afvente, hvad hun får igennem. Men som verden er skruet sammen med en flertalsregering, der fører en politik, som vi er meget imod, så er det klart, at vi som opposition må prøve at vise, at der er et alternativ, siger hun og tilføjer med den særlige Jelvedske tone, som gør én lidt flov over i det hele taget at have spurgt: - Jeg synes, den diskussion er formålsløs. Der er spild af tid at diskutere det tre år før tid, lyder det. Det er netop sådan et sving med håndtasken, som har gjort Marianne Jelved til godt tv. Hun kan lyde så træt og skuffet, når hun i en debat med Anders Fogh Rasmussen eller Bendt Bendtsen fortæller dem, hvordan verden egentlig hænger sammen. Det betyder dog langt fra, at hun selv er træt af politik. Hun bliver som partiformand, så længe "det er sjovt", og det er det tydeligvis stadig. - Man bliver aldrig færdig. Jeg ville gerne have, at Danmark får sin gæld betalt af, får sat gang i velfærdsreformer og ændret reglerne, så danske statsborgere altid kan regne med, at de kan bo i Danmark.