De Radikale jager personer mere end penge til velfærd

Velfærd og finansiering er fokus i søndagens regeringsforhandlinger. De Radikale mener ikke, at penge er nok.

Radikales Morten Østergaard mener ikke, man kan snakke om finansiering af velfærd uden også at snakke om, hvordan der kommer flere mennesker på arbejdsmarkedet.

Radikales Morten Østergaard mener ikke, man kan snakke om finansiering af velfærd uden også at snakke om, hvordan der kommer flere mennesker på arbejdsmarkedet.

KØBENHAVN:De Radikale er søndag gået ind i forhandlingslokalet til Mette Frederiksen (S), der er udpeget af dronningen til at forsøge at skabe Danmarks næste regering. Temaerne søndag er velfærd og finansiering.

Hvor partierne, der støtter Mette Frederiksen, er enige om det første, så er der mere uenighed om det andet.

- Der er givet et klart folkeligt mandat til et løft af velfærden. Og det tror jeg, der er enighed om, siger politisk leder for De Radikale Morten Østergaard, da han ankommer til forhandlingerne.

De tre partier, der har peget på Mette Frederiksen som kommende statsminister - De Radikale, SF og Enhedslisten - kræver minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver, et stop for nedskæringerne på uddannelser og et løft af velfærden.

Hvor parterne har sværere ved at møde hinanden er, hvordan det skal ske.

De Radikale vil eksempelvis tilbagerulle det paradigmeskift på udlændingeområdet, der gør, at flygtninge ikke skal integreres. De Radikale mener, at der er brug for arbejdskraften.

Socialdemokratiet har stemt for paradigmeskiftet. De Radikale er samtidig tilbageholdende med at hæve skatter og afgifter, hvilket Enhedslisten mener bør ske.

- Problemet med tilgangen om, at man kan løfte uddannelse og velfærd ved at hæve skatterne og gøre det dyrere at være dansker, er, at det kommer der ikke flere folk af.

- Vi er omkring tre millioner danskere, der er i arbejde. Det er næsten alle. Så vil vi mere på vores skoler, vores børnehaver, vores hospitaler, så skal vi finde flere folk, siger Morten Østergaard og fortsætter:

- Nogle af dem kan vi finde i Danmark, hvor der stadig er langtidsledige. Men vi er også nødt til at se ud over vores grænser og på flygtninge og indvandrere.

Han nævner, at der er 15.000 flygtninge i arbejde i Danmark. De vil mangle, hvis man under paradigmeskiftet stopper deres ret til arbejde eller sender dem hjem.

- Allerede nu er det sådan, at hver tredje kommune har svært ved at skaffe det personale, de skal bruge. Så vi starter i modvind.

- Hvis man vil mere på uddannelse og velfærd, så skal man ikke bare finde pengene, man skal også finde menneskene, afslutter den radikale leder.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.