EMNER

De riges regering

Af Poul Erik Andreasen regionsrådsmedlem (S), Nørregade 30, 9330 Dronninglund poul.erik.andreasen@rn.dk VKO: Nu har den borgerlige regering haft ni år til at forme Danmark, som det skal se ud efter deres mening - og hvad er det så, vi har fået? Et tilfældigt udvalg viser mange paradokser: * Antallet af unge, der tager en uddannelse, er faldende. Regeringens svar er besparelser på uddannelser * Den lovlydige del af befolkningen jagtes dag og nat med parkeringsbøder og bøder for at transportere en kniv på 7,5 cm, medens rockerbander udkæmper skuddueller på åben gade og hygger sig i deres autoriserede, lovlige klubhuse. * Der gives bøder for at pisse i en port medens de offentlige toiletter er lukkede på grund af dårlig økonomi. * Beskæftigelsen er meget lav i byggeriet. Det forværrer regeringen ved at indføre moms på byggegrunde. * Der hældes stadig milliarder ud over landbruget, selv om de stadig forurener drikkevandet og overfylder grisene med penicillin. En brøkdel af pengene kunne gøre langt mere gavn for landdistrikterne, hvis de blev ledet over til den lille købmand på landet. * Forskellen mellem rig og fattig bliver større og større. Nu kan den rige købe en hundewalker til sin hund , hvis han ikke har tid til at motionere den, medens de på de laveste kontanthjælpsydelser ikke har råd til børnefødselsdage og børnenes deltagelse i foreningslivet. * De rigeste har fået store skattelettelser, og de fattigste har fået nedskæringer. Næste mål er afskaffelse af efterlønnen. Lars Løkke spiller højt spil. Han satser på, at Dansk Fremskridtsparti ikke tør vælte en borgerlig regering i et valgår. Til min dødsdag vil jeg ikke kunne forstå, hvorfor borgerlige politikere ser en mening i at stjæle fra de fattige og give til de rige. Jeg tvivler på, at de selv ved det.

Forsiden