Dronninglund

De røde faner skal igen luftes

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND:1. maj markeres i både Dronninglund og Brønderslev på torsdag, og det er de samme talere, der går på talerstolen begge steder. Talerne er de to socialdemokratiske folketingskandidater i Brønderslev Kredsen, Ole Jespersgaard, Brønderslev, og Thomas Tranekær, Hjallerup, Thomas Krog, SF, Brønderslev, samt tidligere europaparlamentsmedlem Ole Christensen, Brovst. I Brønderslev er der underholdning ved bandet Trafic, hvor Martin, der er kendt fra X-Factor, er én af musikerne. I Dronninglund lægges der ud med kaffe og rundstykker. Begge steder er der hoppeborge, ligesom der sælges pølser med mere. I Dronninglund er det Anlægget på Rørholtvej, der danner ramme om 1. maj festen, mens det i Brønderslev sker i Hedelund Rhododendronpark. -Vi håber da på stor opbakning, selv om 1. maj falder på Kristi himmelfartsdag, siger formand for LO-Brønderslev-Dronninglund, Kurt Kristensen. I Dronninglund indledes 1. maj festen klokken 9.30, mens det i Brønderslev er klokken 13. Det har været under overvejelse at flytte tidspunktet i Brønderslev, men der er flere 1. maj arrangementer om formiddagen. 3F begynder klokken 10, og tilslutter sig LO¿s arrangement klokken 10. Metal Ungdom i Brønderslev begynder allerede klokken 8, og det sker i Metals lokaler på Nordens Allé. Her er folketingsmedlem Lene Hansen (S) den morgenduelige taler.