Naturvidenskab

De røde faners dag

Nu dages det, brødre, det lysner i øst ... eller gør det? I dag er det 1. maj, arbejdernes internationale kampdag, så socialdemokrater, SF'ere og Enhedslistefolk flintrer sammen med topfolk fra fagbevægelsen det halve dronningerige rundt i dag for at tordne mod regeringen. Hvis vejret holder, hvad meteorologerne har lovet, kan de røde faner blafre blidt med en blå himmel som baggrund, men næppe med det store menneskehav som lydkulisse.

Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) vil læse regeringen teksten med store bogstaver, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil i klar tekst få at vide, at han er alt for slap i koderne over for finanskrisens virkninger på beskæftigelsen og de fattige danskere, der må flytte fra hus og hjem, at regeringen intet har gjort for at afbøde virkningerne af Østaftalens ophævelse pr. i dag - og, at "alt hvad du gør, kan vi gøre bedre," som det hed i en gammel sang. Men dages det? Foreløbig har det været en streg i regningen, at alt, hvad VKO-blokken satte til i meningsmålingerne, mens der var usikkerhed om Anders Fogh Rasmussens fremtid, har den stort set hentet tilbage. Vælgerne mener tilsyneladende heller ikke, at en Socialdemokraterne og folkesocialisternes bud på krisepakker - alt taget i betragtning - ville skabe mirakler. Vælgerne kan godt mærke forskel på, om det er en lille dansk brise eller en verdensomspændende kuling, og de kan også godt forstå, at der er en grund til, at ledigheden i Danmark nu har rundet 82.000, når et så stort amerikansk ikon som Chrysler går konkurs. Plus alt det andet. Så er det begrænset, hvilken afgørende forskel danske politiske initiativer kan gøre, uanset partifarven. Lysner det? Foreløbig ikke. 1. maj-demonstrationerne er en generationer lang tradition, men de seneste generationer af lønmodtagere har gjort det til deres tradition at holde sig væk. De kan høre og se parolerne i medierne, hvis de vil. Men omvendt er det ikke kun arbejderbevægelsens problem, men et samfundsproblem, at 1. maj for mange er blevet Først Mig.