De sælger anlæg til hele verden

Intech International A/S er i rivende udvikling og derfor flytter de fra Tylstrup til Brønderslev, hvor der oprettes nye jobs

Snart rykker de fra trange kår i en gammel staldbygning til et supermoderne industrihus. Det er virksomheden Intech International A/S med hjemsted på Milbak ved Tylstrup, der omkring årsskiftet etablerer sig i Brønderslev. I det ny industriområde ved udviklingsparken. Der er netop holdt rejsegilde på en 2000 kvadratmeter stor bygning, der efter planen skal stå klar omkring årsskiftet. Det er en virksomhed i rivende udvikling, der flytter fra Tylstrup til Brønderslev. Anlæg fra Intech snurrer over det meste af verden. Leif Andersen, der er uddannet smed fra Pedershaab A/S i Brønderslev, tog for seks et halvt år siden tog initiativ til virksomheden, og siden er det gået stærkt. Især de seneste tre år. Intech international A/S producerer procesudstyr til fødevareindustrien, specielt fiskeindustrien. - Vi leverer komplette anlæg, der kan klare alt fra en reje fanges, og til den er pakket, fortæller Leif Andersen. Virksomheden har leveret en del anlæg til rejsetrawlere i Nordatlanten, men også til en del laksefabrikker på land. - Der er ikke det hjørne i verden, vi ikke har en maskine stående. - Et anlæg koster typisk mellem 500.000 kr. og 1,5 mio. kr., fortæller Leif Andersen, der siger, at virksomhedens force er, at den kan levere komplette anlæg. Leif Andersen fortæller, at halvdelen af produktionen er færdigvarer, mens underleverandører er inddraget i den anden halvdel. I dag er der 12 ansatte i virksomheden, men der bliver tre flere. - Det skyldes, at vi har overtaget en del mopgaver for et firma, fortæller han. De ansatte rejser over hele verden for at stille anlæg op. Men virksomheden tager sig af minde opgaver. Blandt andet fremstilles en del beslag til for eksempel montering af tv-apparater, computere med mere. Det er Svend Aage Christiansen A/S i Hellum, der har byggeriet i hovedentreprise, og det er tegnet af Arkitektfirmaet Hellsten, ved Per Pedersen. Projektelder Michael Rasmussen fra Svend Aage Christiansen A/S fortæller, at byggeriet kom i gang med tre-fire ugers forsinkelse, på grund af problemer med en byggetilladelse. - Men denne forsinkelse indhentes, siger Michael Rasmussen. Det er planen, at der skal kunne flyttes ind i juleferien. Det er lejede lokaler, LeifAndersen forlader. - Jeg begyndte i små lokaler, for at se, om min idé slog an, og nu er pladsen blevet for trang, fortæller LeifAndersen.