De sagde, de ikke ville hjælpe Hjørring ...

Og det gjorde Hobro heller ikke, da de tabte 1-3 hjemme til AB

Hobro-træner, Jakob Michelsen, fik ikke Hjulpet FC Hjørring i nedrykningskampen. Heldigvis for vendelboerne reddede de selv livet ved at besejre Blokhus. Arkivfoto: Lars Pauli

Hobro-træner, Jakob Michelsen, fik ikke Hjulpet FC Hjørring i nedrykningskampen. Heldigvis for vendelboerne reddede de selv livet ved at besejre Blokhus. Arkivfoto: Lars Pauli

HOBRO:Cheftræneren i Hobro, Jacob Michelsen, proklamerede søndag i NORDJYSKE Stiftstidende, at hans hold hverken var for eller imod at hjælpe FC Hjørring i nedrykningskampen ved at tage en sejr hjemme mod AB, der kunne rykke over vendelboerne med en sejr i Hobro.

At dømme ud fra indsatsen fra Hobro-spillerne, så var det sandt.
De gulblusede nordjyder, som ikke havde det store at spille for udover muligheden for at rykke et par pladser op i Betsafe Ligaen, så i mange situationer sjuskede ud i deres omgang med bolden, og fejlafleveringer og løst forsvarsspil prægede specielt den første halve time af kampen.
Det udnyttede AB til fulde ved at score tre gange i løbet af de første 27 minutter.
AB’s Christian Gytkær scorede to af målene for akademikerne, mens Semere Haile scorede et enkelt.
At Svenne Poulsen pyntede på resultatet ved at score i første minut af 2. halvleg, slettede ikke indtrykket af et Hobro-hold, som til tider lignede det, de var: Et hold, der spillede, for dem, en ubetydelig kamp.
Heldigvis for FC Hjørring reddede de selv livet ved at besejre Blokhus, der ender sidst i Betsafe Ligaen og rykker ned sammen med Næstved og FC Roskilde. FC Roskilde byttede plads med AB, da førstnævnte tabte 2-1 til Brønshøj.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.