Sæby

De seje og smidige klatrer til tops

Ørtoft Klatrecenter får nu den første hele sæson, og på den første klubaften var der rigtig mange piger

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Denne firkant er det sværeste sted at passere på klatretårnet. Foto: Bent Jakobsen.

ØRTOFT:Signe Hammeleff Pedersen fra Sæby er rigtig sej til at klatre. Mens hun hænger i luften i en line på vej til toppen af den ti meter høje klatrevæg på Ørtoft Klatrecenter står hendes far Lars Pedersen nede på jorden og følger med. - Det er kanongodt for børns motorik at klatre og Signe er så vild med det, at hun har spurgt om jeg ikke kan lave en klatrevæg derhjemme, siger han. Indtil videre må hun dog dyrke sin klatresport i Ørtoft, hvor man netop har startet en ny sæson. Det er tirsdag og torsdag aften, og til den første klubaften en råkold aprilaften er der fuld gang i klatrevæggen, hvor der er udfordringer både for begyndere og de mere øvede. Debutanter er søstrene Julie og Pernille Krog, der bor i Sæby og er ni år. De har hørt om klatrevæggen fra nogle klassekammerater, og nu skal de selv prøve. Lederen af Ørtoft Klatrecenter Jens Erik Østergaard finder sikkerhedsliner frem til de to piger. - Man skal nok være 7-8 år for at kunne bruge vores klatrevæg, forklarer han. - Det skyldes, at selen skal sidde fast på ens hofte, og det kan være svært, hvis børnene er yngre. Pigerne kommer op på den letteste side at det kantede klatretårn. Her sidder stenene tæt, og væggen går lige op, men der er stadig højt op til toppen for en udsendt journalist med moderat højdeskræk. Julie prøver først. Det går fint, og bagefter fortæller hun, at det var lidt sværere end hun havde regnet med. Men sjovt og der er langt ned. På den sværeste side står endnu en pige- den seje klatresport har åbenbart tag i pigerne denne aften. Det skal dog retfærdigvis siges, at 19-årige Lene Sort Sørensen fra Ørtoft hjælper en dreng, der er på vej op af den side, hvor man skal klatre op ud og op på en stor firkant øverst oppe, og hvor man skal bruge både ben, og armkræfter for at komme ud på den del af væggen. Drengen på den svære firkant deroppe hedder Daniel Mikkelsen og han har overskud til at smile til fotografen. At piger kan være så seje til at klatre skyldes, at det især drejer sig om teknik. - Men man skal også have armkræfter, siger Lene Sort Nielsen, hvis søster er instruktør i Ørtoft. Når man klatrer, så er der nemlig hele tiden opsyn af instruktører, som Ørtoft Klatrecenter nu har ti af. Sikkert nede på jorden igen har Daniel Mikkelsen ondt i fingrene. Det skyldes kulden, som han ikke har sikret sig mod med handsker. - For det kan godt lade sig gøre, at klatre i frostvejr. Vi havde f.eks. en gruppe kommende konfirmanden herude til et arrangement, hvor det var 12 graders frost, fortæller Jens Erik Østergaard.