Detailhandel

De sidste bliver de første

Luk. Luk ikke. Luk. Luk ikke. Som pillede de kronbladene af en blomst - næsten efter "elsker/elsker ikke"-modellen - diskuterer De Konservative indbyrdes midt i sommervarmen, om lukkeloven skal lukkes.

Luk. Luk ikke. Luk. Luk ikke. Som pillede de kronbladene af en blomst - næsten efter "elsker/elsker ikke"-modellen - diskuterer De Konservative indbyrdes midt i sommervarmen, om lukkeloven skal lukkes. Den nuværende erhvervsordfører Mike Legarth vil af med loven, mens forgængeren, Per Ørum Jørgensen, er imod, blandt andet af frygt for fremtiden for navnlig de mindre bysamfunds butikker. Arbejdsmarkedsordfører Knud Kristensen støtter Legarth, og forbrugerordfører Vivi Kier er "umiddelbart positiv" for en debat om loven. Derimod holder både partiformand Bendt Bendtsen og gruppeformand Helge Adam Møller munden lukket. Socialdemokraterne siger nej, og heller ikke de "små" købmænd bryder sig om tanken, men som John Wagner, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd - og i øvrigt tidligere konservativ partisekretær - ganske tørt konstaterer: "Der har ikke været én agurketid, hvor man ikke har dømt lukkeloven død." Det kan godt være, at der går én agurketid mere, inden hele den del af det danske butiksliv, der overlever liberaliseringen, kan holde åbent døgnet rundt året rundt. Men folkestemningen er ifølge meningsmålinger med på tanken, ikke mindst begrundet med familiernes stress og med, at "det er rart at kunne handle, når man har tid til det." Fint nok. Luk lukkeloven. Men tag også konsekvenserne: De store butikscentre bliver endnu større, og småbutikkerne går i graven, fordi to-tre medarbejdere ikke kan holde burtiksdøren åben 24 timer i døgnet. Og så langt har Ørum Jørgensen ret: De første ofre skal findes i de sidste forretninger i landsbyerne. Og dét skal nok stimulere fraflytningen fra det nordjyske og andre ydmyge steder. Men politikerne bestemmer - og forbrugerne stemmer. Og det er godt nok, at friheden bliver næsten total, men hvor mange af dem, der gerne vil handle både hellig og søgn, ville selv sidde bag kasseapparaterne? Sådan er de jo, de paradoksale danskere.

Forsiden