Havne

De sidste frie fugle på havnen

Havnearbejderne bliver hyret om morgenen og fyret, når dagens arbejde er slut

AALBORG:Mønstringen sker klokken syv om morgenen. Ikke et minut i - eller et minut over. Men præcis klokken syv. I havne- og lagerarbejdernes kantine stiller Svend Andreasen fra CJ Shipping sig op på et podie over for omkring 35 løsarbejdere, der sidder afventende med en kop kaffe eller en smøg. En gruppe mænd rejser sig som på tælling, da han siger: - Fem mand til DLG. Det er en gammel tradition, at man rejser sig for at markere, at man tilbyder sin arbejdskraft. I alt 11 løsarbejdere får hyre denne morgen. Resten har opfyldt deres fremmødepligt, der sikrer en dags understøttelse. Det hele koordineres via en AF-konsulent, der sidder ved et bord i kantinen. Klokken 7.05 er mønstringen slut, og de 11 hyrede havnearbejdere har allerede forladt kantinen. De skal losse et skib med hvedeklid og et skib med soja ved de to foderstofcentraler, DLG og KFK. Det tager omkring 10 timer at losse skibene. Når dagen er gået er havnearbejderne reelt fyrede, og må stille næste morgen i kantinen igen for at se, om der skulle være arbejde at få. Hård soja De arbejder i hold på to-tre mand. På skift knokler de løs i en time og holder bagefter kaffepause i lige så lang tid i det lille røde murstenshus, der ligger på kajen mellem de store siloer. Skibet Jessica, der er lastet med 500 tons soja fra Tyskland, giver Knud Kristensen og Kaj Juul sved på panden. Sojaen er så hård, at sugeren ikke kan få det op. Så bevæbnet med hver sin greb må de ned i det firkantede lastrum og brække den løs. Det ligner hårdt arbejde, og det er det også, forsikrer Knud Kristensen. Men bortset fra den hårde soja er arbejdet på havnen blevet meget lettere de senere år. - Vi er ikke så vant til det hårde arbejde mere, siger Knud Kristensen, da han senere puster ud i det lille røde hus, hvor der altid dufter af friskbrygget kaffe. Han har arbejdet som løsarbejder på havnen i 35 år. Han startede som 17-årig, og kan lige som de fleste andre huske, da man slæbte rundt på tunge sække på 25-50 kilo, eller stablede tørmælk i kasser i lastrummene. - Sådan var det altid førhen, mumler Knud Kristensen, med cigaretten placeret midt i det furede ansigt. - Du var mere øm i ryggen, supplerer Jerry Andersen. Han har også prøvet at slæbe sække i de 16 år, han har arbejdet på havnen. Med sine 34 år er han den yngste af de tilbageværende havnearbejdere i Aalborg, hvoraf de fleste har passeret de 50 år. Jerry Andersen tror, at unge mennesker i dag lader sig afskrække af, at de ikke med sikkerhed kan vide, om der er arbejde til dem næste dag - og hvor længe de egentlig skal arbejde. For nogle dage er der kun arbejde til to timer. Andre dage mønstrer man klokken 7 og arbejder frem til klokken 23. - Det er der ikke mange unge, der kan affinde sig med. For det er jo lidt specielt - det der med løsarbejde, siger Jerry Andersen, der oplever, at de ganske få unge, der i dag prøver kræfter med arbejdet, hurtigt falder fra igen. Men Jerry Andersen selv kunne ikke tænke sig en anden arbejdsform. - Man er på arbejde, men der er ikke en formand, der hænger dig over skulderen. Du er mere fri. Arbejdsgiver ude af syne Den melding bakkes op af 51-årige Freddy Andersen, der lige er kommet ind i opholdsstuen sammen sin makker, 64-årige John Pedersen. - Nu har du været her i to timer. Og du har ikke set vores arbejdsgivere endnu, siger Freddy Andersen til NORDJYSKEs udsendte. - Men det er klart, at hvis vi ikke laver noget, så skal de nok finde os, klukker John Pedersen, der har været havnearbejder siden 1966. De to er lige blevet afløst efter at have arbejdet i en time med at losse hvedeklid fra et hollandsk skib. Arbejdet består i at køre rundt nede i lastrummet med en bob-cat og skubbe hvedeklid hen til sugeren, der i timen kan slubre 150 tons i sig af skibets samlede last på 1200 tons. Havnearbejderne er aflønnet med en grundløn og et produktionstillæg. Freddy Andersen og John Pedersen anslår, at det svarer til et sted mellem 135 og 150 kroner i timen. - Du får en årsløn, du kan leve af, siger Freddy Andersen, der erklærer, at han slet ikke har fået understøttelse i over tre måneder. Nogle gange har havnearbejderne en arbejdsuge på 20 timer. Andre gange har arbejdsugen været helt oppe på 60 timer. Men det uforudsigelige i længden af næste arbejdsdag og størrelsen af lønnen har tilsyneladende ikke fået havnearbejderne til at savne fast arbejde. - Man er fri, du ved, forklarer John Pedersen. - Men ikke mere fri end at vi skal møde herude hver dag, supplerer Freddy Andersen, der har arbejdet på havnen siden 1973. Han tænker tilbage på dengang, da der var mønstring fire gange i løbet af dagen i stedet for kun om morgenen. Dengang skibene var flere og større, og flere virksomheder efterspurgte arbejdskraften. Hvis havnearbejderne skal vurdere den væsentligste udvikling, er det i måden, man losser og laster på. Den har ændret sig fra manuelle til det maskinelle. - Og så har vi jo fået trucks! siger Freddy Andersen med begejstring. Ifølge ham kan fem mand i dag klare at laste og losse et skib, som der tidligere skulle være 30 mand om. Check dagen efter Snakken summer om kap med kaffemaskinen i det lille opholdsrum med udsigt over Limfjorden. Havnearbejderne vurderer, at der for 30 år siden var et sted mellem 200 og 400 løsarbejdere på havnen. For 15 år siden var der i størrelsesordenen 150. Og i dag er antallet nede på omkring 35 løsarbejdere. Inden Knud Kristensen igen begiver sig ud til Jessica og den hårde soja, fortæller han om dengang man kunne få sin dagløn udbetalt på en check allerede klokken 12 dagen efter. Og for 30 år siden var muligheden for hurtigt at få penge i hånden dét, der fik ham selv og andre unge til at vælge livet som havnearbejder, husker Knud Kristensen. Ordningen, med udbetaling fra dag til dag, fortsatte indtil for omkring 10 år siden. Samtidig med at Knud Kristensen forlader opholdsrummet, kommer Ole Ladefoged ind. Han har lige kæmpet mod den hårde soja og hans ansigt er vådt af sved. - Hvor er fotografen? brøler Freddy Andersen drillende. - Det er første gang, jeg ser Ole svede. Ole Ladefoged begynder hovedrystende at smøre sig en franskbrød med brie. - Det er en gylden regel hernede: Hvis du ikke laver noget, så skal du generes, og hvis du laver noget, skal du også generes, siger Ole Ladefoged, der, ligesom de fleste af hans kolleger, ikke har tænkt sig at tøve et sekund med at gå på efterløn, når han fylder 60. Og nedtællingen er begyndt. - Jeg har et år og tolv dage, til jeg går på efterløn, siger han og sætter tænderne i brien.