De sidste tilbud i fryser hos mor

Et halvt århundredes tradition forsvinder med frysehuset i Vegger

Fødevarer 21. oktober 2002 08:00

VEGGER: Henkogningsglassene og saltkarrene forsvandt næsten fra den ene dag til den anden, da Vegger Frysehus blev bygget for et halvt århundrede siden. Det store arbejde i forbindelse med slagtningerne blev betydeligt nemmere. Årets frugter og det udskårne kød efter slagtningen blev bare pakket ind, frosset ned og var så klar til senere tilberedning. Sådan var det mange steder i landet, også i Vegger. Men de fleste andre steder er det forlængst historie. Det er det først nu blevet for Vegger Frysehus. Forleden blev strømmen afbrudt og de sidste, kolde varer båret hjem til de moderne frysere, som i dag er blevet almindelige i den danske gennemsnitshusholdning. For medlem af bestyrelsen Britta Degn var der tale om indtil flere bæreposer med frysevarer i de to bokse, hun havde. Frostvarer, som nu har fået plads i hendes mors private fryser. - Det kunne ikke gå længere. Gennem en del år har Britta Degn stået for udlejningen af de 20 bokse i Vegger Frysehus. Oprindelig en opgave, som hver bokslejer selv måtte klare, men som bestyrelsen i takt med tiden fritog lejerne for. De kunne bare aflevere nøglen, selv om det egentlig var i strid med vedtægterne, og Britta satte så et opslag op i Brugsen om, at en boks var ledig. - For at bevare interessen gjorde vi det frit, og vi har da aldrig haft mere end en ledig boks om året, fortæller hun. Vegger Frysehus blev opført i 1950. Foreningen bag blev stiftet helt nøjagtigt 12. juni det år. Initiativtagerne var fru Farverskov Nielsen, Peder Pinstrup og vognmand K. Toft, som det fremgår af de gamle arkiver, som Britta Degn har støvet op. De tre dannede også den første bestyrelse med Otto Grøn som suppleant og to valgte revisorer, Niels Peter Bagger samt Inge Eriksen. Grunden til frysehuset blev lejet af vognmanden mellem Aagade 35 og 37. Lejen var rimelig, nemlig 50 kroner en gang for alle. Til gengæld var huset med den nyeste teknik dyrt efter datidens forhold. Regnskabet viste en udgift på 19.697 kroner. Faktisk noget nær det samme, som det i dag ville koste at udskifte den udslidte teknik. Og tankevækkende, synes Britta Degn. - Det piber vi over i dag, at vi skulle investere. Det har jo været langt flere penge den gang, konstaterer hun. Som henkogningen og saltningen blev overhalet for et halvt århundrede siden, er det i dag velstanden og de mange hjemmefrysere, som har lagt frysehusene varme. Den stakkels kompressor i Vegger Frysehus kunne ikke mere. En afrimningen af frysehuset sidste forår var ikke nok. Motor og kompressor kørte hele tiden. Og lige meget hjalp det, i sommerens hedebølge holdt anlægget kun minus 11 grader, mens elmåleren gispede rundt. De sidste fire-fem år er elregningen derfor fordoblet. Selve grunden for frysehuset er handlet flere gange siden opførelsen og tilhører i dag Tommy Smed (Trads), som Vegger Frysehus overlader bygning og teknik til. Men skulle der endnu være et frysehus et sted, som netop står og mangler en motor, er de velkommen til at hente den i Vegger, slår Britta Degn fast. - Vi har aldrig gjort reklame for frysehuset, for vi har været bange for tyve. Der er aldrig blevet stjålet noget, heldigvis, men i starten brugte man at dele en boks. Man havde halvparter, og så kunne det ske, at en familie manglede noget, de havde lagt ind. Britta Degn har snakket med flere, som kan huske tiden før frysehuset. Det var et kæmpefremskridt for halvtreds år siden. Nu kunne man variere kosten ved at hente ferske varer fra frysehuset. Før henkogte man, syltede og saltede. - Det så jo flot ud med alle de glas i alle mulige farver, fortsætter Britta Degn, - men sikke et arbejde. Nu slap man for det og for at hente tøris på mejeriet, som man jo gjorde før. Nu kunne man bare hente desserten i frysehuset efter hovedretten. Og for tilflyttere i lejeboliger har frysehuset været en stor fordel, når man dårligt selv havde råd til en fryser. Lejen var kun 300 kroner om året, og selv Halkær Kro har brugt Vegger Frysehus. - Vi har ikke regnet nøjagtig på, hvad udskiftningen vil betyde i leje. En løsning kunne være at vælte det hele og sætte otte-ti kummefrysere ind, men så har hver jo ikke sit rum. Det, tror vi ikke på, går, slutter Britta Degn, som håber, hendes mor har plads til hendes frysevarer, selv om det ikke bare er én, men flere bæreposer - for det meste brød og grønt købt på tilbud i Brugsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...