De skaber fælles vækst

Hver fredag morgen mødes sprudlende ildsjæle for at hjælpe hinanden til mere vækst.

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

De mødes inden solens kant titter frem over horisonten. Alligevel er de morgenfriske og brænder for at komme i gang. Målet er klart: At hjælpe hinanden til at skabe mere vækst i Aalborg. Medlemmerne af BNI Aalborg City kommer fra hver deres branche, og det er blandt andet det, der gør, at de og foreningen har så stor succes med at sætte gang i væksten i Aalborg, mener Dan Andersen, der er teamleder for afdelingen. - Det her er den mest dynamiske og bedst fungerende i hele Danmark. I forhold til de målepunkter vi har i organisationen, ligger vi rigtig, rigtig højt. Og det er blandt andet helt konkret ved at vi hjælper hinanden til forretningsmuligheder. - Man kan sige, at det er det, mange andre også gør. Men her har vi sat det i system, og det gør, at man har mere fokus på at hjælpe hinanden, forklarer Dan Andersen. Bruger netværket hver dag Senest har et af de andre medlemmer hjulpet Dan Andersen til at få en ny kunde. En af gruppens medlemmer arbejder i VM-sikring og havde installeret en alarm hos en nyetableret motorcykelforretning. - Og i den forbindelse med det spørger han så i forhold til forsikringen, om de har styr på det? Det har de ikke, og der kommer jeg så på banen, fortæller Dan Andersen, der er erhvervsassurandør hos Tryg. - Det er sådan, jeg bruger netværket hver eneste dag - til at skaffe nye kunder. Han sender også forretningsforbindelser den anden vej, når han kan fornemme, at et medlem i gruppen kan hjælpe kunden. Netværket giver en hånd Dan Andersen mener selv, at han er blevet en bedre medarbejder, siden han gik ind i samarbejdet i BNI Aalborg City. Tallene på bundlinjen er gode. Gennemsnitligt øger nye medlemmer deres omsætning med 20 procent det første år, lyder beskeden på foreningens hjemmeside. - For dem, der sidder i salgsjob, er det at skabe resultater jo et direkte kriterium for, at man stadig har sit job. Og det er netværket med til, siger Dan Andersen. Har man lyst til at høre mere om eller blive medlem af BNI Aalborg City, kan man kontakte foreningen eller Dan Andersen. I BNI håber man på, at flere får lyst til at deltage - ikke mindst fordi, det kan sætte yderligere gang i hjulene i Aalborg og omegn. - Det er noget, der rykker, hvis man er interesseret og har den rigtige personlighed, siger Dan Andersen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.