EMNER

De skal ikke stemme

Sæt valgretsalderen ned til 16 år, i første omgang som et forsøg ved valget til Europaparlamentet i 2014. Det foreslår et flertal i den Valgretskommission, der har haft hædersmanden Christian Mejdahl (V) for bordenden. Kommissionen barsler også med en lang række andre såre fornuftige forslag, der skal fremme unges engagement i demokratiet. Men trods de mange tænksomme ideer og trods Mejdahls mange kvaliteter er det centrale forslag dårligt - og det af flere grunde. For det første er det yderst tvivlsomt, om de unge selv er interesserede. Da forskere fra AAU under valgkampen spurgte 3220 gymnasieelever, svarede to tredjedele, at det var en dårlig idé at give de 16- og 17-årige valgret. Andre undersøgelser har vist det samme. I øvrigt vidste færre end det halve af de adspurgte i AAU's undersøgelse, hvilke to partier der sad i den tidligere regering. For det andet ligger stemmeprocenten blandt de 18-29 årige i forvejen lavt. Det virker langt fra logisk, at den vil stige ved at tage en endnu yngre gruppe med. For det tredje følges pligter og rettigheder fint ad med den nuværende grænse på 18 år. Med myndighed følger også valgret. Og for det fjerde bliver det for alvor kompliceret, hvis valgretsalderen og valgbarhedsalderen ikke skal være den samme, som kommissionen også er inde på; at adskille de to ting kræver en ændring af grundloven. Debatten bobler af ulogiske argumenter: Dansk Folkeparti burer gerne 14-årige inde, men holder fast i 18 år som valgretsalder. Socialdemokraterne vil forbyde 17-årige at gå i solarium, for på det punkt er de ikke gamle nok til at tænke sig om - men stemme må de gerne. I alt stiller kommissionen 28 konkrete forslag. Broderparten af dem fortjener en bedre skæbne end tanken om en lavere valgretsalder. Måske viser de mange gode ideer sig med årene at styrke de 16-17-åriges demokratiske engagement - indtil da bør forslaget om at give dem stemmeret stuves væk.