De skal nok blive til noget engang ...

Pelsdyrets skæbne er bestemt på forhånd - efter et halvt år får den en på frakken

Tornby 16. september 2002 08:00

TORNBY: Døren blev åbnet på vid gab, dog ikke ind til minkene, da fader og søn, Kaj og Peter Sørensen, i går var med i kredsen af bedrifter, der deltog i Grøn Søndag, landbrugets store åbent hus-arrangement. Over middag begyndte de første af mange gæster at slentre ind på pelsdyrfarmen Solhjem for at se nærmere på de mange mink, som ikke har syndeligt lang tid på bagen, når de har udtjent deres værnepligt. Kaj Sørensen fortæller således, at de mink, som er kommet til verden i april/maj, begynder at blive pelset først i november, og gæstede man Solhjem i går kunne man få indblik i, at det er en proces, som indebærer en hel del. Først Co2-aflives de, hvorefter de blandt andet skal tromles med savsmuld og afkøles, inden pelsningen kan gå igang ved hjælp af forskellige hjælpe-mekanismer. Fedtet på skindene fjernes i det, som Kaj Sørensen betegner som "helvedes-maskinen", som kan ordne en frygtelig masse mink på frygtlig kort tid. - Men der er også tale om en investering til 400.000 kroner, fortæller pelsdyravleren, der af samme grund ikke kun pelser sin egen produktion, der tæller flere end 10.000 skind, men også tager opgaver ind udefra. Selve pelsnings-processen blev forklaret uden medvirkende mink, da det ikke er tid til pelsning endnu, og arbejdet indebærer i øvrigt endnu flere facetter, end beskrevet her. Flue-plage I forhold til omverdenen kan minkavlerne også have deres at snakke med naboerne om, ligesom tilfældet er med svineavlernes gylleproblem. Der har eksempelvis været eksempler på flue-plager nær farme, men det problem har man ikke på Solhjelm Ifølge Kaj Sørensen af den enkelte grund, at man følger reglerne med at muge ud hver sjette dag. - Vi gør ellers ikke noget for at holde fluerne væk - for vi har ingen, som han siger. Skulle der sidde en dyreaktivist og mene, at dyrene burde boltre sig på ti tønder land i stedet for at opholde sig to og to i små bure, maner Kaj Sørensen til besindighed. - Hvis man slipper en mink ud, søger den hen, hvor der ikke er så meget plads. Den bliver stresset og kan ikke klare sig selv, siger Kaj Sørensen, der er ganske godt tilfreds med prisniveauet i branchen i øjeblikket, blandt andet på grund af stabiliteten, der er vigtig for planlægningen. Mink i garagen For omkring ti år siden rykkede han farmen og familien til Tornby, og i en årrække har han drevet den sammen med sin søn. Begge familer bor på farmen, så der er tale om lidt af et familiekollektiv med tre generationer, og det nyder man i fulde drag på Solhjem. I de flere end 30 år, Kaj Sørensen, har været i branchen, har han kun oplevet, at en mink har været på springtur et par gange. Ikke desto mindre ringede telefonen for en måneds tid siden, hvor man på Solhjem blev bedt om at komme og fjerne en mink fra en garage oppe i byen. Udstyret med en fælde og et par handsker kørte Kaj Sørensen afsted, og der var ingen problemer med at finde stedet, da han rødhåret dame stod og vinkede med armene. Det var Jytte Abildstrøm, der har en søn i byen, og en mink havde altså slået sig ned på ejendommen. Minken blev fanget, og selv om nogle børn på stedet ikke synes, at minken skulle lade livet, blev den dog aflivet alligevel. Dog ikke foran de små poder. - Det kan koste os flere millioner kroner, hvis man tager en mink ind, som er ramt af en sygdom, forklarer Kaj Sørensen. Tre i Tornby Grøn Søndag fandt sted på omkring 40 forskellige bedrifter landet over, og i Tornby var der deltagelse fra tre forskellige. Foruden Solhjem var det på Risdal og Dalgaard.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...