Brønderslev

De skal opføre hele "Hotel California"

Unge, nordjyske sangtalenter har fået chancen for at være med i et stort orkester, der skal opføre The Eagles’ legendariske plade

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En lille gruppe unge talentfulde unge nordjyske sangere har via audition fået muligheden for at være med til opsætningen af ”Hotel California”. Det er Christine Aggerholm, Brønderslev, Victoria Dalsgaard, Sæby og Camilla Skovsgaard, Brønderslev. Malthe Lilholt fra Aalborg er også med men var fraværende denne øvedag. Til højre ses de to mere erfarne sangere, Ditte Klysner og Sigrid Rasmussen.

NORDJYLLAND:For tiden er en ide født af Det Musiske Hus i Frederikshavn ved at tage form: De har sammensat et stort orkester til at opføre hele The Eagles’ album "Hotel California", som er et ikonisk og prisbelønnet værk fra 1976.

Ideen er at folk skal have en koncertoplevelse, hvor man hører musikken som den var tænkt i sin helhed, som et album med numre i en bestemt rækkefølge.

Der bliver for tiden arbejder hårdt på forberedelserne, og fire unge nordjyske talenter har via audition fået mulighed for at deltage i opsætningen, der dermed er oppe på et 13 mand stort orkester.

"Hotel California" har premiere på Thisted Musikteater 12. januar, dagen efter går det løs i Det Musiske Hus i Frederikshavn, og senere følger en optræden på ALFA i Aars 26. januar, på Stubhuset i Støvring 27. januar og til slut på KEC i Aabybro 3. februar.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst