Velgørenhed

De små detaljer afgørende ved Alive Festival

Frivillige arbejder disse dage med at gøre Alive Festival klar til festivalstart torsdag

Simon Sonnesen er en af de mange frivillige, der i regn og rusk arbejder på at gøre Alive Festival klar til åbning på torsdag. Foto: Peter Mørk
Simon Sonnesen er en af de mange frivillige, der i regn og rusk arbejder på at gøre Alive Festival klar til åbning på torsdag. Foto: Peter Mørk Pressefotograf Peter Moerk

Opdateret 13. august 2014 kl. 11:54

THISTED: - Mads, der er problemer med tagrenderne.

Der er mange ting formand for Alive Festival, Mads Dahl skal have styr på, inden festivalen åbner torsdag. Sammen med de fire andre medlemmer af bestyrelsen bag festivalen, skal han organisere de 45-50 frivillige, der har valgt at bruge en del af deres ferie på at hjælpe med at få festivalen klar til, at de første gæster betræder festivalarealet omkring Plantagehuset i Thisted.

- Man skal have styr på alt. Lyset skal fungere, der skal bestilles flis, hvis vejret bliver dårligt. Der er hele tiden små detaljer, der afgør om det bliver en vellykket festival, siger en tydeligt udmattet Mads Dahl, der først var færdig med tirsdagens arbejde klokken tre i nat.

- Listen af ting, der skal ordnes, hober sig altid op, siger han

Mads Dahl og resten af bestyrelsen bag Alive har helt frivilligt og uden betaling arbejdet på årets festival siden nytår. Betalingen kommer dog ind en anden vej end gennem bankbogen.

- Selvom man klokken tre om natten godt kan overveje, hvorfor man overhovedet gider gøre alt det arbejde, er det altid en kæmpe oplevelse at være med til at starte noget op fra bunden. Desuden oplever man et fedt sammenhold både før og efter festivalen, siger Mads Dahl

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden