De små dyr er tilbage

Det fine lørdags-vejr trak rigtig mange til markedet, så humøret er højt hos markedsfolkene

Esben Heine
Næste generation af handlende er på vej. I hvert fald var der unge, der udviste handelstalent. Foto: Bent Bach
Brønderslev 1. september 2012 19:27

BRØNDERSLEV: De små dyr er tilbage på Store Brønderslev Marked. Der er høns og andet fjerkræ, hvilket ellers har været væk fra markederne i mange år.

Men fredag var børnenes dag, var det lørdag pensionisterne, der blev kræset for.
Mellem 800 og 900 deltog i pensionisttræffet i det store restaurationstelt.
Det er en fast tradition, at pensionisterne inviteres i teltet. Britt og Palle Nysted fra Bondestuen i Brønderslev sørger for mad til de mange pensionister.
De har brugt en stor del af natten til lørdag på at gøre klar til pensionist-træffet.
4500 skiver rugbrød er anrettet sammen med ca. 25 franskbrød. Der er skåret 3000 skiver pålæg og bagt 40 kilo leverpostej. En nyskabelse i år er ølpølser.
En tradition er også børnekræmmermarkedet. Her var omkring 50 børn på plads på Lille Torv med deres boder. Så næste generation af handlende.
Lars Mogensen hjælper børnene Nikolaj på otte år og Anna på fem år.
- Vi har ryddet en del ud i det aflagte legetøj i kælderen, fortæller Nikolaj og Anna.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...