De små forbrugere er i producenternes søgelys

NORDJYLLAND:Børn anno 2006 har penge og indflydelse. De sparer op og er med til at bestemme, når far og mor køber ting. Derfor er de små de senere år kommet i de store virksomheders søgelys. De opfattes som forbrugere på lige fod med voksne og bliver udsat for flere påvirkninger end nogen sinde før. Hver dag får de input fra tv-reklamer, musikvideoer og venner. - Der er i det hele taget en stigende tendens til, at alt i vores samfund skal handle om forbrug, siger sociolog og fremtidsforsker ved Institut for Fremtidsforskning Birthe Linddal Hansen. Og påvirkningen bliver ikke mindre de kommende år, snarere tværtimod. Fremtidens børn vil i endnu højere grad blive forbrugerbørn. Selv om forbrug også i dag er en integreret del af vores liv, er der forskel på børn og voksne. Både de økonomiske rammer og vores alder sætter begrænsninger. De ældre generationer er ikke på samme måde som nutidens børn vokset op som forbrugere. Derfor er mange voksne ikke nær så afhængige af de koder og symboler, som er i forbrug. Men det billede ændrer sig. Vær kritisk! - Jeg tror, at forbrug bliver en stadig større del af vores liv. Det handler ikke kun om varer, men også om forbrug af f.eks. service og venner. Vi tager vores forbrugsvaner med over i andre sfærer og forlanger at få det bedste inden for alt, siger Birthe Linddal Hansen. Hun mener, det er blevet legitimt at forhandle i enhver situation. Vi har en klar forventning om, at vi skal have det, vi vil have. Når noget ikke passer i vores kram, forlader vi det til fordel for noget andet - det gælder alt fra skoler til venskaber. - Jeg frygter for hele vores samfund, for den måde at tænke på vil give meget større social ulighed, end vi kender i dag. De stærkeste med det største sociale og økonomiske overskud vil få det bedste liv, fordi de kan vælge de bedste løsninger, siger hun. Derfor opfordrer Birthe Linddal Hansen os til i højere grad at være kritiske, når vi bruger penge. Vi skal ikke bare forholde os til en vares pris, men også være kritiske overfor os selv. - Vi bliver nødt til at spørge, om vi virkelig bliver mere lykkelige af at have en Audi fremfor en Suzuki, siger hun. I det hele taget er stillingtagen vejen frem, hvis vi vil beskytte vores børn mod den massive marketing. De skal opdrages og undervises til at gennemskue mekanismerne og være kritiske. Men samtidig er der dog også meget, der tyder på, at flere firmaer i fremtiden vil kommunikere ansvarligt overfor børn. De store firmaer har ikke råd til at få et image som ”børnelokkere”, og derfor vil fremtidens marketingkampagner i stigende grad være pædagogisk korrekte og mindre direkte, vurderer Birthe Linddal Hansen.