De søde vines dag

Vi­nens Ver­den i Oden­se (www.wine.dk) im­por­te­rer Asti’en, der kos­ter 79 kr.

Vi­nens Ver­den i Oden­se (www.wine.dk) im­por­te­rer Asti’en, der kos­ter 79 kr.

Til dagens menu er jeg gået i afdelingen for søde vine. Både forretten og desserten kalder på noget af det sødeste, der kan skaffes. Umiddelbart kan det måske virke mærkeligt at vælge sød vin til leveren, men giv det en chance. Den kombination er perfekt. Det bedste er Sauternes eller en tilsvarende vin, som er fremstillet af druer, der har været angrebet af ædelt råd. Det giver en helt specielt smag, som passer retten godt. Al Sauternes er dyr, så tag den store pengepung med på indkøb. Til desserten har jeg valgt en Moscato d’Asti fra Cascina Garitina. Den har naturlig sødme fra Muscat-druen og er let perlende. Den markante sødme spiller godt sammen med jordbærrenes frugtsyre. Vinen kommer fra Piemonte i den nordlige del af Italien. Fra samme område kommer Asti Spumante, som er mousserende, og som også er sød. Den kan også bruges.