De spærrer mig sikkert inde

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fore­stil­lin­gen om, at al­ko­hol­be­hand­ling fo­re­går i til­rø­ge­de lo­ka­ler med fed­te­de kaf­fe­plet­ter på bor­de­ne, pas­ser over­ho­ve­det ikke på nu­ti­dens be­hand­lings­cen­tre. Om­gi­vel­ser­ne er der­imod me­get lig dem, man ser hos læ­gen. Foto: Rik­ke Mad­sen/Pol­fo­to

Jeg bliver lukket inde som i et fængsel. Jeg bliver tvunget til at gøre rent med en tandbørste. De presser mig hele tiden og venter kun på, at jeg får et psykisk sammenbrud. Ovenstående er bare et eksempel på, hvordan alkoholafhængige forestiller sig, at det foregår, hvis de går i behandling. Det betyder, at tusinder af danskere, der har brug for hjælp til at stoppe med at drikke, aldrig bliver behandlet for deres afhængighed. Det viser en undersøgelse lavet for Hope.dk, der er en hjemmeside for alkoholafhængige, storforbrugere af alkohol og pårørende. Vandrehistorierne i indledningen er i den værste ende af skalaen, men langt de fleste mennesker med et afhængighedsforhold til alkohol er utrygge ved behandlingen. - 79 procent svarede, at de har en eller anden grad af utryghed ved at komme i behandling. 12 procent siger, at de er direkte bange, fortæller Allan Jonas, der er projektmedarbejder ved Hope.dk. Undersøgelsen er foretaget af analysefirmaet Netminers, der har spurgt 500 brugere af hjemmesiden om deres forhold til alkoholbehandling. Baggrunden er, at en række alkoholbehandlere har oplevet patienter, der tror på vandrehistorierne og ikke ved, hvad den reelle behandling indebærer. På nuværende tidspunkt anslår Sundhedsstyrelsen, at der er 200.000 alkoholafhængige danskere, og heraf er kun 19.000 er i behandling. Kun et sted for sutterne Utrygheden ved at gå i behandling for alkoholmisbrug kan ledende overlæge ved alkoholenheden på Hvidovre Hospital, Ulrik Becker, nikke genkendende til. - Der er stor usikkerhed omkring behandlingen hos alkoholafhængige. Nogle tror, de bliver meldt til socialforvaltningen eller får tvangsfjernet deres børn, hvis de går i behandling. Jeg har hørt en del af vandrehistorierne, hvor folk har en forudfattet opfattelse af behandlingens indhold, der simpelthen ikke er rigtig. Det er svært at vide, hvorfor de har de forestillinger, da vi ikke bruger tvangsbehandling i Danmark, siger han. Hos Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter hører behandlerne de samme misforståelser om, hvad der egentlig foregår på den anden side af døren. - Folk ved efterhånden godt, at vi er her, men de tror, at behandlingen kun er for sutterne. Så langt er de ikke selv ude endnu, og de har svært ved at se sig selv blandt sutterne, siger Elisabeth Jessen, afdelingsleder i Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter i Odense. Her oplever man, at folk tror, behandlingen kun handler om udlevering af antabus og ikke andet. De alkoholafhængige har nogle forestillinger, der slet ikke er tidssvarende med den behandling, som tilbydes i dag. - Dørtrinet herind er meget højt den første gang, en patient kommer. Vedkommende har som regel været igennem 10 til 15 års misbrug, før de erkender, at der skal gøres noget. Selvom de godt har kunnet se, at alkoholen har taget overhånd, har de skubbet problemet foran sig, fordi det er så svært at erkende, man har et problem, siger Elisabeth Jessen. - Mange alkoholafhængige melder sig ikke til behandling, fordi de nødig vil sammenlignes med manden på bænken. Det er ham, vi opfatter som alkoholiker, men sådan lever størstedelen af Danmarks alkoholafhængige ikke. De fleste har et normalt liv ved siden af misbruget. De har et job, en sund økonomi og et netværk. Derfor er det en vanskelig gruppe at få fat i. Men det er dem, vi gerne vil have fat i, fordi de ikke har så mange legemlige skader endnu som manden på bænken, siger Ulrik Becker. I Hvidovre mener man, at den vigtigste grund til det lave antal i behandling er, at man opfatter behandlingen som nedværdigende. Skrækhistorierne og de forkerte forestillinger om, at det kun er sutterne, der kommer i behandling, bruger de alkoholafhængige som undskyldning over for sig selv til ikke at komme det. Manglende forståelse Mange alkoholafhængige har ifølge Ulrik Becker ikke mødt forståelse for deres afhængighed på blandt andet skadestuerne. De har fået at vide, at de bare kan holde op med at drikke. - De føler ikke, at deres lidelse bliver taget alvorligt, og de mister tilliden til sundhedssystemet og går ikke i behandling, siger Ulrik Becker. - Alkoholbehandling er et stærkt underprioriteret område, og der skal en holdningsændring til i samfundet, hvis vi vil mindske problemet, siger han. Ifølge overlægen er der ikke nogen enkeltstående løsning, men i første omgang skal der en tidlig opsporing af alkoholafhængige til. Medarbejdere i socialforvaltninger skal være bedre uddannede til at se og gøre opmærksom på folk, der har brug for behandling. - Men det kræver flere ressourcer fra politisk side, og det ser der ikke ud til at komme, siger Ulrik Becker. I Odense ser man også løsningen som noget, hele samfundet skal bidrage til. Blandt andre læger, pædagoger, sagsbehandlere og sygehuse skal blive bedre til at være opmærksomme på personer, der har problemer med alkohol, og hjælpe dem til at se, at de har brug for behandling. - Der skal en holdningsændring til, som vi har set med rygning, hvis problemet skal løses. De fleste kender jo nogen, der drikker for meget uden at gøre noget ved det, siger Elisabeth Jessen.