Børnepasning

- De stærkes ret

For mange børnehaver mangler mål, med hvad de gør, mener Stig Brostrøm

Når en af børnehaveforskningens grand old men bliver bedt om at give en status på, hvordan børnehaverne har det i dagens Danmark, kan man næsten høre hans hovedrysten hele vejen gennem telefonen fra hans kontor på Danmarks Pædagogiske Universitet. - Jeg synes nok, vi har tabt det meste på gulvet, indleder lektor Stig Brostrøm, som har forsket i, skrevet om og interesseret sig dybt for børnehaverne de sidste 30 år. - Vi havde i 1980erne en strømning indenfor pædagogikken, som strammede til. Der skulle være aktiviteter, styr på alt, systemer. I 1990erne kom der så en modreaktion, hvor børnene selv skulle bestemme alting. Selv hvornår de skulle spise, erindrer Stig Brostrøm. - I dag har vi begge dele rundt omkring, men alt for mange steder mangler de et pædagogisk formål med det, de gør. Det er i og for sig ikke noget galt med nogle af delene, hvis bare der er et ordentligt formål med det, og de voksne klart ser på, hvad hvert enkelt barn har bedst af. Men, men. Sådan er det ikke, siger Stig Brostrøm. Der har været pædagogiske diskussioner de senere år, men de lever i eliten, ikke inde i børnehaverne, erfarer han. Og ifølge ham gør det børnene lige meget skade, om de lever i en driftsorienteret børnehave fyldt med aktiviteter, der er styret af de voksne, eller om de tilbringer dagen i et løst miljø, hvor de må gøre, som det passer dem, når der ikke er noget mål. - Begge steder bliver det et miljø, hvor den stærkes ret gælder. Når man ikke først og fremmest ser på det enkelte barn, så taber de svageste, mener han. De stærke kan indrette sig efter de voksnes systemer, uanset om de er synlige eller flagrende, mens de svagere forsvinder eller bliver stresset enten af for mange krav eller manglen på klare signaler om, hvad de skal. Børnene bliver usikre, og det i en alder, hvor deres selvværd skal bygges op. - Og det er det værste, man kan gøre ved børn, siger Stig Brostrøm. Han ved, han bliver upopulær, og han ved, han ikke kan bevise sine påstande, men han står ved, at han mener, at mindst to institutioner i hver kommune er så ringe, at de bør lukkes. - Så må jeg jo kalde det et holdningsspørgsmål, bemærker han. For Stig Brostrøm er det ikke nok at ansætte flere pædagoger. Det vil hjælpe, mener han, men det løser ikke problemet. - Der mangler mod til at have en pædagogisk holdning. Og modet kræver dygtighed. Både pædagoger og ledere skal blive dygtigtere. Det vil de også gerne, men så skal de også have midlerne til det, siger Stig Brostrøm. Han opfordrer forældrene til få tæt kontakt til børnehaverne og til at tage de pædagogiske diskussioner, som de også skal inddrages i, når de i løbet af året skal godkende de nye obligatoriske læreplaner. - Men I skal huske på, at læreplaner ikke gør det alene. De kan meget nemt lede til, at dagen overstyres, og så går børnehaven for meget i drift og giver ikke børnene muligheder for at udvikle sig som alle de små forskellige mennesker, de er, siger Stig Brostrøm.