EMNER

De største på 50 år

Aage smed damen, når dørvogterne gav signal om kunder

STØVRING:Aage Jensen bladrer i gamle bilag. Otte ører kostede en liter diesel før krigen. I dag markerer han og hustruen Grethe samt arvtageren til Shell på Hobrovej, Peter, at de startede det, der blev landets største tankstation for 50 år siden. Faderen havde cykelforretning på hjørnet af hovedgaden og Viborgvej. Den 16-årige Aage var startet på gymnasiet i Aalborg, da hans far døde. Peter cyklede hver dag til gymnasiet, passede forretningen ved siden af og erindrer, at det første brændstof til de dengang mere sjældne biler og lastbiler ankom fra oliehavnen i Aalborg på lastbiler i tønder med 190 liter, som blev hældt over i stationens tankanlæg. Aage ryster let på hovedet, for det ville slet ikke gå i dag, hvor Shell Støvring får leveret 40.000 liter ad gangen. Aage og hans familie er fra egnen, mens Grethe er fra Lolland og kom ud at tjene, da hun blev konfirmeret. De to mødtes på kroen. Aage havde en aftale med dørvogterne om, at de gav signal, hvis der kom nogen på tanken for at få fyldt op. Vips smed han damen, styrtede over på tanken og klarede ekspeditionen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst