De store skåle får blide slag med en træpind
Alternative behandlinger i centrum på messe om krop, ånd og sind
AALBORG: I en tilbagelænet stol ligger en kvinde med lukkede øjne og trækker vejret dybt. På hendes krop balancerer tre store bronzeskåle, der bliver slået blidt på med en træpind. Skålene kaldes syngeskåle, og kvinden er ved at få en klangmassage.
Rundt omkring hende cirkulerer mennesker forbi.
Der er mødt mange op denne søndag formiddag på Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor der hen over weekenden har været KROP-SIND-ÅND Helsemesse.
Omkring 90 boder er sat op og tilbyder de besøgende at prøve kræfter med alternative behandlingsformer som lydhealing, clairvoyance og håndlæsning.
- Vi håber på, at de besøgende får øjnene op for, at der findes alternativer til den etablerede behandlerverden, siger Anne Dybbroe, der er medarrangør af messen.
Det vrimler med mennesker, der nysgerrigt bevæger sig rundt mellem boder, der sælger farverige sten, lavendelprodukter og tilbyder behandlingsformer som akupunktur og klangmassage.
Engleskolens bod har haft mange besøgende denne formiddag.
- I bund og grund handler det om at komme i kontakt med sig selv og sine intuitive sanser. Mange er trætte af kun at bruge fornuften i deres liv og har brug for at få hjertet med, siger Line Rune Balling om englekontakten, der netop skal gøre det lettere for folk at følge deres intuition.
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet konkluderer at knap hver tredje dansker tror på det åndelige, og på at mennesket er mere end bare den fysiske krop.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.