EMNER

De strømmede til

Dronninglund markerede sig som handelsby.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det var populært at få en slange om halsen.

Trods mørke skyer, blæst og en temperatur på omkring 12 grader strømmede folk til, da Dronninglund Handelsstandsforening holdt Open By Night med det hidtil mest omfattende program. Ved starten var der knap så mange, som der plejer at være ved disse arrangementer, men som aftenen skred frem, dukkede flere og flere op, og det blev netop den folkefest, som man fra handelsstandsforeningens side havde lagt op til. Der var flere aktiviteter end tidligere. Som start på aftenen serverede SuperBest og SuperBrugsen oksefilet og grillpølser, så man ikke behøvede at tænke på selv at lave aftensmad. Hvis man skulle igennem hele det omfattende program, var det også nødvendigt med lidt at styrke sig på. Overalt i byen var der nemlig masser af aktiviteter. Der var noget for alle aldersgrupper, og det var da også i stort tal familier, der mødte op. - Især er der gjort meget ud af at stable aktiviteter for børnene på benene, fortæller eventmager Arne Schade. Ved SuperBrugsen havde man opstillet et helt legeområde, hvor børnene kunne springe elastikspring, lege i hoppeborge eller prøve at gå på vandet. For at kunne det uden at blive våde, blev børnene puttet ind i nogle store bolde og så ellers sendt ud i et stort bassin med 20.000 liter vand. På Stationsvej var der opstillet en mindre zoologisk have, hvor børnene kunne klappe adskillige dyr og få en ridetur på en kamel. Desuden var der rundt om i butikkerne konkurrencer for børn. Hos Nordjyske Bank skulle man således gætte på, hvor mange daggamle kyllinger, der gemte sig under en varmelampe. De var ikke nemt, men sjovt. Flere steder i byen var der udstillinger. Man kunne således møde Hjemmeværnet, landbruget og Rotary. Det forestående valg havde fået både Socialdemokraterne og SF til art møde op med deres lokale folketingskandidater, der hele aftenen delte materiale og bolcher ud. Der var flere steder i byen opstillet scener, hvor der var underholdning hele aftenen. For at gøre det lettere at komme rundt i byen kørte der en London-hus rundt.