De svage børn kan komme i klemme

PPR opfordrer til løbende evalueringer af holdundervisningen

HADSUND:Det er med et bekymret blik, at skolepsykolog Jørn-Ole Lajer følger omstillingen, efter at holdundervisning for halvandet år siden erstattede specialundervisningen på kommunens skoler. - Mit arbejde er at holde øje med, om der er nogen børn, der ikke får den hjælp, de har brug for. Og set fra min stol, skal man passe på, for der er børn, der kan komme i klemme. Der er derfor behov for at være mere opmærksom på, hvad vi kan tilbyde de børn. Jeg kan være bekymret for, at der er børn, der på nuværende tidspunkt ikke får den særlige undervisning og støtte, som de har brug for, siger ledende psykolog i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Jørn-Ole Lajer. Som et eksempel på de udsatte børn nævner han elever med læsevanskeligheder. - Der kan for eksempel ikke findes nogen faste ugentlige timer, hvor eleven får undervisning på en særlig måde. Og tidligere var det lærere, der var særligt uddannede til at lave specialundervisning, der tog sig af de børn. Men som det er i dag, har det personale, der har en viden om børn og unge med særlige behov, ikke altid mulighed for at få holddannelsestimerne, siger Jørn-Ole Lajer. Han synes, det er godt, at skolerne er opmærksomme på, at hvert lærerteam skal have viden om specialundervisning, men han gør opmærksom på, at det vil tage flere års kurser, før en lærer får den viden, som specialundervisningslærerne har. Med i fællesskabet Jørn-Ole Lajer ser frem til de evalueringer, som så småt er begyndt på kommunens tre skoler. - Jeg er ikke i tvivl om, at der er behov for løbende evaluering af holddannelsen, siger han. Han foreslår derfor, at der laves en gruppe med repræsentanter fra forvaltningen og skolerne, som løbende følger holdundervisningen. På den måde kan hullerne lukkes, inden nogen falder igennem. Jørn-Ole Lajers skepsis er ikke et udtryk for, at han er imod modellen. At bruge holddannelse til at undervisningsdifferentiere er i trit med tankerne om "den rummelige folkeskole". - Specialundervisningen, som den var før i tiden, kunne få børn til at føle sig stemplet og uden for klassefællesskabet. Ved holddannelse kan undervisningen organiseres således, at eleverne oplever sig som værende en del af det almindelige klassefællesskab, og det er godt for selvværdet. Det kræver til gengæld, at holddannelsen fungere efter hensigten, siger han. Ser lyst på fremtiden Målet er endnu ikke nået. Udfordringen ser Jørn-Ole Lajer blandt andet i planlægningen, så børnene får den hjælp, de har brug for, når de har brug for den. - Jeg tror, at det langt hen ad vejen handler om logistik for at få holddannelsen til at fungere optimalt. Der kan være behov for, at man omtænker hele måden at skemalægge på for at få holddannelsen til at fungere optimalt, siger han. Men det tager også tid at vænne sig til at bruge de nye metoder. - Man skal tænke på en ny afdelingsvis måde, hvor børnene kan sættes sammen på tværs af klasserne. PPR skal gennem dialog med de enkelte teams kvalificere dannelsen af hold, og PPR's arbejde omlægges nu, så vi bliver lettere tilgængelig for teamene, siger han og tilføjer: - Generelt vurderer jeg også, at PPR skal være sparringspartner for det forvaltningsmæssige og politiske niveau og være garant for, at der findes forsvarlige løsninger for børn og unge med særlige behov i skolesystemet. Selvom det stadig kniber med at få indført holdundervisningen, så den gavner alle elever, er Jørn-Ole Lajer positiv. - Der var bestemt også ulemper ved den gamle metode, for da kunne børnene gå lang tid uden at få den hjælp, de havde brug for. Så jeg kan godt se en fremtid i det nye, siger Jørn-Ole Lajer.