Lokalpolitik

De svage svigtes

I de seneste dage har det være muligt i NORDJYSKE Stiftstidende at læse, hvordan kommuner og regionen kæmper for at finde økonomi til bl.a. psykiatrien.

Disse højt specialiserede tilbud, indenfor psykiatrien er vigtige at værne om. Der er vel næppe nogen der er uenige i, at de psykiske syge fortjener en værdig behandling, med fokus på at blive i stand til at få velfungerende hverdag i et liv med sindslidelser. Vi må jo blot endnu engang med skuffelse konstatere, at regeringen sætter principper højere end medmenneskelighed. Der er således ikke udsigt til at kommunerne igennem en meget lille skattestigning kan få lov at finansiere så vigtige områder. Der er heller ikke udsigt til at regionen får et øget bloktilskud, som ellers vil kunne give de nødvendige ressourcer til at hjælpe de svageste i (dette) samfund. Det er sørgeligt at se, hvordan kommunerne og regioner skal tvinges til tiggergang hos regeringen for blot at få af vide, hvis ikke de selv svinger spareknive, så gør regningen det for dem.