De svageste bliver igen straffet

Det er nu mere end 26 år siden de første produktionsskoler blev etableret i Danmark.

Skolerne blev startet af "ildsjæle", der ønskede at give et tilbud til de unge, der ikke passede ind i det ordinære uddannelsessystem. Oftest er det de boglige svage elever, for hvem folkeskolen er for teoretisk. " Der er tale om en gruppe elever, der har gjort større indtryk på folkeskolen, end folkeskolen har gjort på dem ". Produktionsskolens opgave er at få eleverne i gang med en uddannelse eller et job. Til det har man udviklet en skoleform, der kombinerer en vifte af praktiske og teoretiske tilbud. Eleverne har mulighed for at gå der i op til et år, og kan vælge mellem forskellige linier som metal, træ, køkken, pedel, natur, tekstil og edb. Oftest er de, der kommer på produktionsskolerne, elever med ringe selvværd og selvtillid, der i deres skolegang har mødt modgang og fået utallige nederlag. Det, disse elever har brug for, er omsorg, et klap på skulderen, og så skal de have at vide, at der er brug for dem, på det danske arbejdsmarked. Det gode ved produktionsskolerne udvikling er også, at de over tid har fået så megen kvalitet i undervisningen, at de er blevet en accepteret del af uddannelsessystemet. Derfor betragtes det som i orden, at et ungt menneske går på produktionsskole. Skolerne har fået et godt renomme. Det er et ordentligt sted at være. Produktionsskolerne har også altid haft stor opbakning fra erhvervslivet, fagforeningerne og de offentlige arbejdsgivere. Det har betydet, at når skolen har sagt god for en elev, har der altid stået en arbejdsgiver klar til at ansætte vedkommende. Det kan ses af de udslusningsstatistikker, som skolerne kan fremvise. Derfor er det overraskende og direkte dumt, at et flertal i Folketinget, bestående af VK og DF, har vedtaget en lov, der igen forringer betingelserne for produktionsskolerne. Lovens reelle mål er at reducere antallet af elever på produktionsskolerne. Forringelsen kan opstilles i følgende fire punkter: 1. Eleverne skal visiteres gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det har skolerne hidtil selv gjort. 2. Prisen på en årselev stiger væsentligt. 3. Kommunens grundtilskud på 400.000, kan ikke længere fratrækkes i elevbetalingen. 4. Loven vedtages med tilbagevirkende kraft, så den gælder for hele 2004. Undervisningsminister Ulla Tørnæs begrundelse for loven er et ønske om at sikre, at kommunerne ikke vælger produktionsskoletilbuddet frem for andre uddannelses- og aktiveringstilbud alene af økonomisk hensyn, altså mistillid til kommunerne. Vedtagelsen af loven kommer især til at ramme de mindre produktionsskoler med et årselevtal på mellem 20 og 35. Her vil den kommune, som skolen er beliggende i, få væsentlige større udgifter. Hvor skal de elever, som ikke kan gå på produktionsskolerne så forberede sig til arbejdsmarkedet? Det bliver hverken på Den Fri Ungdomsuddannelse eller daghøjskolerne, som den nuværende regering med støtte af DF allerede har nedlagt. Jeg håber snart, at regeringen og DF finder ud af, at det kan betale sig også at give nogle gode tilbud til de unge mennesker, der ikke passer ind i det ordinære skolesystem.