De svinger ketsjerne i tropevarmen

Dronninglund 17. september 2002 08:00

SÆBY: Trods tropiske temperaturer i badmintonhallen på Skovalléen har medlemmerne af Sæby Badmintonklub taget hul på den nye sæson. Der er kommet mange nye spillere til, især i de mindste årgange, og de fleste af de "gamle" spillere er også i gang igen. - Det tager lidt tid at lære hinanden. Mange af børnene er rykket op i nye aldersgrupper, men det plejer at gå rigtig godt, fortæller Mette Gregersen fra klubben. Alle ungdomshold træner to gange om ugen, mens talentgruppen træner en ekstra gang - nemlig om fredagen i Sæby Fritidscenter. Der er mange hold tilmeldt turneringen, der starter i førstkommende weekend, og følgende opgør skal spilles i lørdag i Sæby: U15: Kl. 9: Sæby (hold 4)-Hjørring. Kl. 11: Sæby (hold 4)-Bindslev/Tversted. 13: Sæby (hold 3)-Skagen. 15: Sæby (hold 3)-Dronninglund. Søndag spilles disse kampe: U13B: Kl. 14: Sæby (hold 1)-Skagen. Veteran B-rækken: Kl. 15: Sæby-Åbybro. Sæsonens første stævner blev afviklet i den forgangne weekend. Sæbys Anne Kjær Andersen var med i U13-mesterskabsstævnet i Haderslev og nåede hele to finaler. I pigedoublen vandt hun sammen med en makker fra Tilst, og i single spillede hun netop mod sin double-makker, der vandt efter tre hårde sæt. Sæby Badmintonklub havde i weekenden også fire spillere med i et stævne i Vojens. kjær

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...