Svømning

De svømmede omkring træet

Knap 200 glade svømmere med forældre og bedsteforældre svømmede omkring juletræet ved Brønderslev Svømmeklubs juleafslutning.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

200 glade svømmere var i vandet. Privatfoto

Det store flotte juletræ midt i bassinet vakte stor jubel blandt de mange fremmødte. Eftermiddagens program bød blandt andet på svømning og sang omkring juletræet, julemand der uddelte pebernødder, Lucia-optog og sidst men ikke mindst slikposer til børnene. Hele eftermiddagen var der mulighed for fri leg i bassinet, hvilket både børn og voksne havde stor fornøjelse af. Trænerne fra de forskellige hold måtte ufrivilligt en tur i bassinet fuldt påklædt, hvilket vakte jubel blandt deres svømmere. Da de nu var kommet i vandet agerede de svømmenisser resten af eftermiddagen. I cafeen blev der solgt kaffe, saft, æbleskiver og hjemmebagt kage. Juletræsfesten var afslutningen på efterårssæsonen. Forårssæsonen starter allerede 2. januar.