De tænder aldrig for radiatorerne

Familien Nielsen betaler 24.500 kroner om året alene for varmt vand i hanerne

Betina Skov Nielsen smider endnu en pind i brændeovnen. Dagplejebørnene skal ikke fryse, men at åbne for en radiatorer er alt for dyrt. Foto: Claus Søndberg

Betina Skov Nielsen smider endnu en pind i brændeovnen. Dagplejebørnene skal ikke fryse, men at åbne for en radiatorer er alt for dyrt. Foto: Claus Søndberg

HVALPSUND:Det første, familien Nielsen gjorde, da de for 11 år siden flyttede ind i det lille hus på Solitudevej, var at købe en brændeovn. Den effektive ovn kan varme hele huset op, men ikke desto mindre betalte familien sidste år knap 18.000 kroner for varmt vand. Fra 1. juli steg udgiften til 24.500 kroner årligt. - Det er rigtig mange penge bare for varmt vand. Vi har ikke åbent for én eneste radiator på nær lidt varme i gulvet i badeværelset, fortæller Betina Skov Nielsen. Deres hus var indtil december sidste år kun på 100 kvadratmeter. Nu har de udvidet med en tilbygning, så de råder over 160 kvadratmeter. De nye værelser blev sidste vinter varmet op ved hjælp af en gasovn. Betina Skov Nielsen er dagplejer, så det går ikke an, at der er fodkoldt i huset. Småbørnene skal have det lunt i gulvhøjde, og det har de også, takket være brændeovnen. - Min mand bruger en masse tid på at ordne brænde. Og alligevel har vi en høj varmeregning. Specielt i de sidste tre-fire år er det gået helt galt. Da vi flyttede ind i 1995 så det fornuftigt nok ud, fortæller hun. Sover i stuen Og så er der endda mange, der har det endnu værre. - Jeg kender en dame på 86 år, som har et hus på 100 kvadratmeter. Det koster hende 27.000 kroner om året at varme op, selv om hun kun bruger køkken, badeværelse og stue. Hun har lukket resten af huset af og sover i stuen, fortæller Betina Skov Nielsen. En anden familie i bekendtskabskredsen har forlængst lukket hele overetagen af. Alligevel skal de i dette afregningsår betale 28.000 kroner i varmeudgift. Det er en stigning på cirka 8000 kroner i forhold til sidste afregningsår, som udløb 30. juni. En tidligere nabo til familien Nielsen forsøgte for seks år siden at køre sag mod Hvalpsund Kraftvarmeværk for at komme ud af det. Det ville dengang komme til at koste ham 158.000 kroner. Han opgav, solgte huset og byggede nyt et andet sted uden tilslutningspligt. - Det kan jo aldrig tjene sig hjem, hvis man skal give langt over 100.000 kroner for at melde sig ud. I sin tid kostede det kun 100 kroner at melde sig, og så lovede de, at det ikke ville blive dyrere end at have oliefyr, påpeger Betina Skov Nielsen.’ Efter hendes mening burde prisen være ens for alle borgere i den nye Vesthimmerlands Kommune. - I Farsø giver de under 7000 kroner om året i varme. Det er ikke retfærdigt, fastslår hun. Borgermøde på vej Selv om det måske ikke kan lade sig gøre at jævne priserne ud i storkommunen, så mener Betina Skov Nielsen, at politikerne alligevel må på banen. - Jeg ved godt, at bestyrelsen for Hvalpsund Kraftvarmeværk ikke selv bestemmer priserne. Men jeg synes godt, de kunne have været bedre til at presse Farsø Kommune, som igen burde have gjort mere for at presse politikerne på Christiansborg, siger hun og tilføjer: - Jeg tror ikke, at den lille borger bliver hørt i sådan en sammenhæng. Det skal være kommunen, der presser på. Samtidig mener Betina Skov Nielsen, at tidspunktet må være godt, hvis der skal lægges nyt pres på politikerne. Mange andre små kraftvarmeværker landet over mærker også, at energipriserne stiger lige nu. En af hendes bekendte, Bo Christensen, har luftet tanken om at arrangere et borgermøde om varmepriserne i Hvalpsund. Det er Betina Skov Nielsen helt med på. - Jeg vil gerne hjælpe ham med at indkalde til et møde, og det bliver inden for en måned, lover hun. Betina Skov Nielsen forventer, at sådan et møde måske kan give en bedre snak end ved kraftvarmeværkets årlige generalforsamling, hvor stemningen nemt kan blive dårlig, fordi både medlemmerne og bestyrelsen føler sig pressede.