De tjener til føden ved at sælge luft

Aalborg 8. oktober 2002 08:00

SÆBY: I år har Nordjysk Luftteknik 25 års jubilæum. Den otte mands store virksomhed flyttede for et år siden ind på Tranåsvej 14, hvor medarbejderne kan boltre sig på 800 kvadratmeter. Det hele begynde med to ansatte på Skovalleen, men siden er der fulgt flere udvidelser - både hvad angår mandskab og plads. Nordjysk Luftteknik sælger og monterer ventilatorer i for eksempel virksomheder eller kommunale bygninger. Arbejdspladsen er hele Nordjylland, mens store virkomheder i Sæby som Danish Crown og Fiskeindustrien er store kunder i nærmiljøet. Nu om dage stilles der strenge miljøkrav til et ordentlig indeklima, og mens man for 25 år siden bare talte om en almindelig udsugning, er det hele blevet mere teknisk med for eksmepel opvarmet erstatningsluft. Mens mange taler om streng miljølov i Danmark, er det iøvrigt ikke noget ved siden af Sverige, hvor alle private boliger skal have monteret en ventilation. Virkomheden på Tranåsvej kan også levere aircondition, men ifølge Jens Mølgaard fra Nordjysk Luftteknik tyder noget på, at nordjyder er en enelse tilbageholdende med at få monteret den svalende luft i forhold til resten af Danmark.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...