Tyverier

De tog pengene og lod osten i fred

Tyve brød ind hos Rostrup Mejeri

Ostene og deslige lod de være i fred, men pengekassen kunne de ikke stå for - tyveknægtene, som mellem mandag klokken 15.30 og tirsdag 6.30 brød ind hos Rostrup Mejeri på Rostrup Byvej. De ubudne gæster skaffede sig adgang ved at opbryde et vindue til kantinen. Nogle kilometer derfra - fra en ejendom på Lavdalsvej i Vive - har tyve i tidsrummet onsdag til lørdag haft snilde nok til at opsuge 1000 liter fyringsolie fra en tank.